.jpg%3F2026-07-03T14%253A14%253A43.667Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Brøndbys vej til Europa (opdateret med mulige modstandere)
Det blev ikke til kvalkampe for Champions League deltagelse for Brøndby i den kommende sæson efter søndagens nedtur mod AGF. Men der står stadig Europa-kampe på programmet efter sommerpausen for de blågule.

Drømmene om deltagelse i Champions League fik et skud i boven, da Brøndby søndag indkasserede et nederlag hjemme mod AGF og måtte se guldet glide dem af hånde. Den bitre andenplads betyder dog stadig deltagelse i Europa-kampe, når sommerpausen er overstået og der igen er fodbold på programmet.
Brøndby skal forsøge at spille sig i Conference League gruppespillet, hvor de indtræder i 2. kvalifikationsrunde, der afvikles med første kamp den 25. juli og returopgør ugen efter den 1. august. Modstanderen til de kampe kendes først, når 1. runde er afviklet tidligere i juli måned.
Når Brøndby træder ind i 2. kvalifikationsrunde vil det ske som seedede, men sker det, at de blågule spiller sig videre herfra vil de være useedede i Q3 (3. kval runde).
Vejen til Conference League
1. runde i kvalifiationen til Conference League afvikles den 11. og 18. juli, i denne runde skal Brøndby IKKE spille.
2. runde, hvor Brøndby træder ind, afvikles med kampe den 25. juli og 1. august (De potentielle modstandere kendes den 19. juni, hvor der trækkes lod om hvilke kampe fra Q1 der matches op mod modstanderne i Q2).
3. runde, som Brøndby kun deltager i hvis de samlet vinder i 2. runde, afvikles med kampe 8. august og 15. august.
4. runde - også kendt som kvalifiaktionsrunden, hvor vinderen træder ind i gruppespillet i Conference League, afvikles med kampe den 22. og 29. august. Disse kampe er naturligvis kun aktuelle, hvis Brøndby besejrer modstanderen i 3. kvalifikationsrunde.
Seedningen og de mulige modstandere
Der trækkes lod til Q2-kampene inden Q1-opgørene er afsluttet, hvilket betyder, da UEFA tager udgangspunkt i at det højest rangerede hold vinder i Q1 (når det kommer til den videre seedning).
Brøndby træder ind som seedet i 2. kvalifikationsrunde med 7.000 koefficient point, det betyder følgende:
- Brøndby kan ikke møde (vindere) klubbere fra Q1 med en højere koefficient (skæringspunktet hedder pt. 6.500)
- Brøndby kan møde alle useedede hold fra Q2-puljen
Nedenfor er listen over klubber fra Q1, fra denne liste kan Brøndby altså ikke komme til at møde klubber med en koeiffcient højere end deres egen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Følgende klubber træder ind som useedede i Q2, og er potentielle modstandere for Brøndby. Udover nedenfor listede klubber er der også Brann Bergen fra Norge som mulig modstandere, i det de ligger med en koefficient lavere end skæringspunktet (6.500 koefficient point).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved