Brøndbys U/17-træner efter storsejr på 8-1: Min største bekymring var om vi mentalt kunne håndtere kampen
Anton Lyme havde sine bekymringer inden lørdagens kamp mellem SønderjyskE og Brøndby IF i U/17-Ligaen. Bekymringer som Brøndby-trænerens spillere i den grad gjo

Anton Lyme havde sine bekymringer inden lørdagens kamp mellem SønderjyskE og Brøndby IF i U/17-Ligaen. Bekymringer som Brøndby-trænerens spillere i den grad gjorde til skamme ved at være top fokuserede gennem hele kampen og vinde med de forbløffende cifre 8-1.Privatfoto: Anton LymeNår man har vundet 8-1 på udebane, som Brøndby IF gjorde lørdag mod SønderjyskE i U/17-Ligaen, er det vanskeligt at finde noget at brokke sig over. Det var da også en svært tilfreds Brøndby-træner, der på vej hjem fra Haderslev evaluerede kampen. - Jeg er først og fremmest rigtig glad for, at drengene gav et svar efter sidste weekends meget skuffende nederlag til Esbjerg. Min største bekymring i dag var om vi mentalt kunne håndtere kampen, sagde Anton Lyme til 3point.dk, men den bekymring skulle på dagen vise sig i den grad at være uberettiget. - SønderjyskE stod som ventet dybt fra starten og efterlod ikke store rum at spille i. Det kunne, hvis drengene ikke var mentalt forberedt på den modstand, der ventede dem, og kun fokuserede på, at vi skulle spille mod nummer sidst, som vi i øvrigt slog 4-0 hjemme, blive en rigtig svær kamp. Men drengene skal have stor ros for at have et top fokus i hele kampen. - De tog de slåskampe, der skulle tages, i starten af kampen og holdt fokus gennem hele opgøret. Der blev arbejdet hårdt over hele linjen. Forsvaret gav ingenting væk, midtbanen var enormt stærke til at komme tæt på situationerne, så vi kunne samle andenbolde op og lykkes med genpresset, og vores offensiv fandt hinanden flot og skabte rigtig mange chancer, slog Anton Lyme fast. Kampen blev først og fremmest vundet oppe i hovedet Med de omtalte cifre på 8-1 var der naturligvis stor spillemæssig forskel på de to mandskaber, men det er alligevel et helt andet parameter, som Anton Lyme peger på som årsagen til den store sejr. Der falder også lidt ros af til et par af spillerne. - Der er ingen tvivl om, at vi var det bedste hold på banen, men kampen blev først og fremmest vundet oppe i hovedet. Det var en flot præstation hele vejen rundt. Der var debut til Solomon Opoku fra U/15, som spillede 50 rigtig gode minutter. Frederik Valdbjørn var anfører. En rolle han løftede med stor autoritet. Han havde stor andel i, at vi kampen igennem holdt fokus og ikke lod os rive med af, at vi førte stort, konkluderede Brøndby-træneren. Søndag i næste uge skal Brøndby-spillerne så vise, om de har fået armene ned efter den store sejr over SøndejyskE og mentalt er klar til at møde endnu et hold fra U/17-Ligaens tunge ende. Lyngby BK besøger Vestegnen, og der er kick-off kl. 12:00 - formentlig på bane 2 i Brøndby.