Brøndbys trænere i bedste række – Del 4: Morten Olsen

Vi er nået til Morten Olsen i vores gennemgang af Brøndbys trænere i bedste række. Læs her bl.a. om dengang Rudi Völler stjal en europæisk finale fra Brøndby i sidste øjeblik, lange løbeture i Brøndby-skoven og tysk disciplin.

Morten Olsen gjorde sit indtog med topprofessionalisme og tysk disciplin

I starten af ’90erne søgte ledelsen i Brøndby en træner, som kunne bringe klubben det sidste stykke vej til den europæiske top. Med ansættelsen af Morten Olsen kom der topprofessionelle tilstande til Vestegnen. Perioden med den senere mangeårige landstræner bød på dominans i den hjemlige liga, en lige ved og næsten-finale i Uefa Cuppen og en afsluttende stor sportslig og økonomisk nedtur. Egentlig havde man haft stor succes med den forrige træner Ebbe Skovdahl. Et par mesterskaber og sølvmedaljer var det blevet til. På den europæiske scene havde man også stukket snuden frem med bemærkelsesværdige resultater. Brøndby var i samme periode blevet børsnoteret. Herudover var man førende i dansk fodbold hvad angik fuldtidsprofessionalisme. I Tyskland havde landsholdets anfører Morten Olsen afsluttet en uhørt flot og lang karriere i en alder af 40. Det var åbenlyst, at et trænerjob var det næste skridt i fodboldens verden. Brøndby stod klar med en kontrakt og Morten Olsen blev lovet, at man ville strække sig langt for at tingene blev gjort som i en tysk topklub. Det var nemlig ikke længere nok med hjemlige mesterskaber. Man havde et mål om at nå helt til tops i europæisk fodbold også. En ambitiøs målsætning – men absolut ikke urealistisk hvad de senere resultater bekræftede.

Skærpede krav til spillertruppen

Der blæste i den grad nye vinde over Vestegnen, da Morten Olsen gjorde sit indtog. Træningsmængden blev væsentligt forøget, man gav hånd til træneren og alting omkring førsteholdet blev i den grad optimeret i jagten på succes. Øl og cigaretter blev bandlyst i omklædningsrummet. Trænerens ord var lov. Demokratiske tilstande kunne man godt spejde langt efter. Til gengæld kunne man se frem til hårde løb i Brøndbyskoven, når rusten skulle bankes af efter vinterpausen. Spillerne kom i en hidtil uhørt god fysisk form og det gjorde, at man havde en kæmpe fordel i den hjemlige liga. Brøndby kunne nu mase på i alle kampenes 90 minutter og dermed var meget allerede vundet. Det overordnede mål om europæisk succes kom før andet. Man hentede bl.a. John Faxe hjem fra tysk fodbold og den elegante tekniker Erik Rasmussen kom til fra Frem. I løbet af Morten Olsens første år som træner tabte Brøndby kun én kamp i Danmarksturneringen. Allerede i femtesidste runde kunne man kåres som dansk mester 1990 i helt suveræn stil. Fodbold-Europa blev også endnu engang gjort tydeligt opmærksomme på de blå/gule fra den københavnske vestegn.

Store tyske skalpe i Europa Cuppen

Var der noget Morten Olsen kendte særligt godt til, var det tysk fodbold. Det skulle vise sig som en stor fordel, da der i efteråret 1990 atter kom europæiske kampe på menuen. Eintracht Frankfurt, med flere tyske landsholdsspillere, blev løbet over ende i 1. runde, hvor ”Turbo” Bent Christensen bidrog med 2 mål i 5-0-sejren. Returkampen blev dog lige lovlig spændende, da tyskerne hurtigt bragte sig foran 2-0. Igen blev Turbo-Bent redningsmand, da han reelt punkterede spændingen med sin reducering til 2-1. Kampen endte 4-1 til tyskerne og Brøndby skulle nu bide skeer med det ungarske storhold Ferencvaros i 2. runde. Endnu engang blev modstanden fejet til side med 3-0 hjemme og 1-0 ude. I 3. runde ventede endnu engang tysk modstand. Bayer Leverkusen undervurderede ikke Brøndby, da man med egne øjne havde bevidnet, hvordan det tidligere var gået Frankfurt. Alligevel blev det en mindeværdig aften i den sidste kamp, der blev spillet i Københavns Idrætspark. Før ombygningen satte Brøndby punktum med en 3-0-sejr, der var mere end rigeligt til at avancere til forårets kvartfinaler, hvor der ventede russisk modstand i form af Torpedo Moskva.

Triumf i bidende kulde

Årets første europæiske kampe ligger altid ubelejligt for de nordeuropæiske klubber. Man har endnu ikke taget hul på den hjemlige turnering og er derfor dårligere stillet end klubber fra sydligere breddegrader. Til alt held måtte modstanderen fra Moskva slås med det samme handicap – foruden et nyligt sammenbrud af Sovjetunionen, hvilket førte drøje økonomiske tider med sig. Brøndby havde forud for kampene forberedt sig optimalt via træningslejre under lunere vejrforhold i både Portugal, Spanien og Tyskland. Optakten til nogle af de største kampe i klubbens historie, kunne der derfor ikke sættes en finger på. Brøndby Stadion blev ryddet for sne og udbygget med mobile tilskuere til lejligheden, så 15.000 tilskuere kunne bevidne en 1-0-sejr på mål af den unge Jens Madsen. Man havde derfor et udmærket udgangspunkt at tage med til returkampen. I Moskva ventede endnu mere kulde og nervepirrende spænding om at komme i semifinalen. Torpedo Moskva vandt 1-0, og da der ikke blev scoret i den forlængede spilletid, måtte der straffesparkskonkurrence til, før Brøndbyerne kunne strække armene i vejret. Det hårde slid havde båret frugt. Morten Olsens Brøndby-hold var nu blot to kampe fra en europæisk finaleplads. Den sidste hurdle, der skulle overvindes, var AS Roma.

Lige ved og næsten i Rom

Morten Olsen betonede før opgørene vigtigheden i altid at have øjne på den tyske angriber Rudi Völler, som alene kunne afgøre en kamp. Desværre skulle det vise sig, at udtalelsen var helt på sin plads. Et tætpakket Brøndby Stadion lagde endnu en gang græs til første kamp. Brøndby pressede på kampen igennem, men en stram italiensk defensiv fik hvad den kom efter med et 0-0-resultat. Affæren skulle derfor afgøres foran over 60.000 højlydte romere på Det Olympiske Stadion i Rom. Hjemmeholdet kom planmæssigt i front. Men da et selvmål bragte Brøndby på 1-1, stod man pludselig med det ene ben i Uefa Cup-finalen. Rudi Völler ville det dog anderledes, da han få minutter før tid dukkede op i straffesparksfeltet og satte nådestødet ind. Så tæt på en finale – det var næsten ikke til at bære. Per Bjerregaard berettede efter kampen om, at gæsterne i romernes VIP-loge faktisk havde givet op og var på vej ud, da afgørelsen faldt. De vendte dog hurtigt tilbage igen … Morten Olsen kan tilskrives meget af æren for den mest succesfulde europæiske bedrift i dansk fodbold, som sandsynligvis aldrig bliver overgået. Med sine mange år som en bærende spiller på øverste niveau i både klub- og landsholdsfodbold vidste han om nogen, hvad der skulle til for at komme til tops. Se her målene fra det fantastiske togt i Europa 1990-1991 https://www.youtube.com/watch?v=BQLqatzoZhA

Et hurtigt mesterskab og starten på turbulente tider

Efter skuffelsen mod Roma kunne Brøndby fokusere på at blive den første vinder af den nyoprettede Superliga. Man gik nu over til at spille efterår/forår som i de fleste andre europæiske ligaer. Det medførte en kort forårsturnering, hvor Brøndby til slut kunne fejre sit femte mesterskab. I sommeren 1991 skete der drastiske ændringer i den succesfulde spillertrup. Flere profiler og kulturbærere havde givet udtryk for, at de ønskede at prøve sig selv af i udenlandske klubber. Klubben ville ikke stå i vejen for spillerne, som gennem mange år loyalt havde ydet deres bedste. Økonomisk var der naturligvis også masser at komme efter, da store klubber havde fået øjnene op for Brøndby IF. Peter Schmeichel røg til Manchester United, Lars Olsen og Frank Pingel tog til Trabzonspor i Tyrkiet. Turbo-Bent fulgte senere trop med sit skifte til Schalke 04. Morten Olsen skulle nu bygge et nyt hold op. Målmanden Mogens Krogh og unge talenter som Ole Bjur og Bo Hansen stødte til en trup, som trods alt stadig rummede masser af kvalitet og rutine. Det foryngede mandskab formåede dog ikke at sparke døren ind til den nyoprettede Champions League. Dynamo Kiev blev endestationen efter 1-1 ude og 0-1 hjemme. Et nederlag, som senere skulle vise sig at få store konsekvenser for klubben, da man havde bundet an med de mange millioner en deltagelse ville havde kastet af sig. Også i forholdet mellem spillertrup og træner var der uvejr i sigte.

Intern splid, økonomisk rod og dårlige resultater på banen

Det startede så godt, men endte skidt med Morten Olsen i cheftrænersædet. Ved udgangen af 1991 indtog man også førstepladsen i Superligaen efter kun to nederlag i 18 kampe. Den hårde disciplin og kompromisløse ledelsesstil var begyndt at slide på dele af spillertruppen efter to år med Morten Olsen ved roret. En autoritær leder ligger langt fra det danske ønske om medbestemmelse og demokrati på arbejdspladsen. Flere spillere luftede internt deres utilfredshed med den hårde linje og ønskede sig væk fra klubben. Hidtil havde ledelsen holdt hånden over Morten Olsen, med da de sportslige resultater blev forværret i begyndelsen af 1992 trak det op til en afskedigelse af den hidtil så succesfulde træner. Bestyrelsen følte, at Morten Olsen fik for stor magt i klubben. Man mente, at træneren var for egenrådig i sine beslutninger – noget som harmonerede dårligt med værdierne i Brøndby. I klubben var der også dem, som mente, at Morten Olsen ikke benyttede klubbens egne talenter i passende udstrækning. Det hele blev en sprængfarlig cocktail, da man samtidig på ingen måde nedjusterede de store ambitioner. Brøndby skulle gå efter at gøre rent bord i både ligaen, pokalturneringen og Europa Cuppen. Desuden hed det sig, at det skulle ske med underholdende fodbold, der kunne trække folk på stadion uge efter uge. Unægtelig en stor mundfuld med tanke på hvilke profiler, der havde forladt klubben i løbet af 1991. En ellers stærk spillertrup gik fra skuffelse til skuffelse i foråret 1992. Det var tydeligt at kemien mellem træner og spillere var dårlig. Spillerne virkede slidte og uden den nødvendige vilje og gejst på banen. Den basale glæde ved fodboldspillet var forsvundet som dug for solen. 10. maj 1992 tabte man hjemme med 2-3 til Silkeborg, hvad der blev Morten Olsens sidste kamp som træner i Brøndby. Sæsonen ’91-’92 endte med en skuffende 7. plads, hvilket betød, at man ikke havde kvalificeret sig til europæisk fodbold. Det værste resultat siden oprykningen til landets bedste række i 1981.

Svære arbejdsforhold blev enden for Morten Olsen

I Brøndby IF ønskede man under Morten Olsen sportslig succes på alle fronter. Der skulle spilles underholdende fodbold samtidig. Efterhånden som økonomien begyndte at give problemer, måtte der fokuseres endnu mere på at bringe klubbens egne talenter frem på førsteholdet. Morten Olsen kæmpede i øvrigt med stigende utilfredshed i klubben med hans kontante og autoritære facon. Olsen havde levet et langt liv i fodbold og været Sepp Pionteks forlængede arm på det fantastisk 80’er-landshold. Han vidste bedre end de fleste, hvad der skulle til i fodbold på øverste hylde. Modsætningsforholdet mellem en fodboldklub med stolte traditioner for medbestemmelse og en stærk trænerpersonlighed udefra på den anden side, førte til nogle år med rigtig meget succes, der blev afløst af skuffelser. Om man kunne have rettet skuden op med Morten Olsen, kan man spekulere længe over. Der er dog ingen tvivl om, at den professionalisme og indsigt, som Olsen bragte med sig, har præget klubben for eftertiden. Der skal nogle fyrtårne til for at vise vejen frem. Morten Olsen står som et af de store i klubbens historie – også selvom han fik skyld for at være for udansk i sin tilgang til trænerjobbet. Et portræt af Morten Olsen i anledning af optagelsen i Sportens Hall of Fame https://www.youtube.com/watch?v=zOiZndLlznc

Titler og meritter i perioden som træner i Brøndby

• Træner fra 1990 – 1992
• Mesterskaber i 1990 og 1991
• Semifinale i Uefa Cuppen i 1991

Læs også om Tom Køhlert, Ebbe Skovdahl & Birger Peitersen i vores store trænergennemgang.