
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
Brøndbys test mod Lyngby streames på Brøndby TV+
Brøndby IF spiller lørdag årets første træningskamp, desværre uden tilskuere, men der er mulighed for at streame kampen derhjemme.

Hvis Brøndby-abstinenserne er ved at være uudholdelige, så er der måske lidt lindring denne lørdag. Brøndby IF spiller i hvert fald årets første træningskamp, når de klokken 13.00 tørner sammen med Lyngby BK.
Kampen er lukket for tilskuere på grund af de aktuelt gældende corona-restriktioner, men der er mulighed for at se kampen alligevel. Den streames nemlig på Brøndby TV+, som for nylig har erstattet Brøndby Indefra. Den tidligere sportsdirektør i klubben, Troels Bech, kommenterer kampen på Brøndby TV+.
Det kræver abonnement at se kampen på Brøndby TV+. Du kan se kampen og oprette dig HER. Husk, at kampen både kan streames via appen, men også på computer og castes til dit fjernsyn.