Brøndbys Stine Larsen er årets profil i 3F Ligaen
Brøndby-angriberen Stine Larsen er ude med en knæskade, men fik tirsdag lidt oprejsning, da hun modtog prisen som årets profil i 3F Ligaen. Brøndbys bedste kvin

Brøndby-angriberen Stine Larsen er ude med en knæskade, men fik tirsdag lidt oprejsning, da hun modtog prisen som årets profil i 3F Ligaen. Brøndbys bedste kvindehold har vundet dette års pokalturnering, men i 3F Ligaen måtte de nøjes med andenpladsen bag rivalerne fra Fortuna Hjørring. Angriberen Stine Larsen blev skadet i pokalfinalen og er ude med en korsbåndsskade, men tirsdag fik hun lidt oprejsning. Landsholdsspilleren og Brøndby-profilen er nemlig blevet kåret til årets profil i 3F Ligaen. Det er de andre spillere i ligaen, der har stemt, og Stine Larsen er naturligvis glad for prisen. - Jeg må indrømme, at jeg var lidt overrasket. Det havde jeg slet ikke set komme. Det er en stor anerkendelse, at ens modstandere stemmer på én som Årets Profil i 3F Ligaen. Det må betyde, at man har gjort noget godt, og at man har været farlig. Det betyder meget, og det er en pris, jeg er stolt af, siger hun til Spillerforeningens hjemmeside. - Det er sådan, at vi spiller fodbold på banen, og det er dem, jeg spiller mod, som har stemt på mig. Så det er dem, der ligesom føler mig på banen og ikke nogen, der ser udefra og vurderer. Hany Mukhtar blev kåret til årets profil i Superligaen på herresiden. Artiklen er bragt i samarbejde med: