
Simon Kammer
Nyheder20. jun. 2025
Brøndbys sæsonåbner mod Silkeborg rykket fra mandag til søndag
Brøndbys sæsonpremiere mod Silkeborg i den kommende sæson er blevet rykket fra mandag den 21. juli til søndag den 20. juli.

Nanna Møller Karlsen20. jun. 2025
Om en måned tager Brøndby IF hul på en ny sæson i Superligaen og det gør de med en hjemmekamp mod Silkeborg IF.
Oprindeligt skulle kampen have været spillet mandag aften den 21. juli, men kampen er nu blevet rykket, så den i stedet spilles søndag den 20. juli med kickoff klokken 20.00. Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.
Det skyldes, at UEFA har rykket Silkeborgs Conference League-kvalifikationskamp fra torsdag til onsdag.