3POINT
1765361704-VejleAway-48.jpg

Simon Kammer

Nyheder19. dec. 2025

Brøndbys program for opstarten fastlagt

I skrivende stund er spillere og stab på juleferie, men inden længe begynder arbejdet igen - og der venter spillerne en dobbelt træningslejr.

3point person
Kasper Pedersbæk19. dec. 2025

Juleferien varer til den 9. januar for de blågule spillere inden vinteropstarten venter. For på denne dato bliver spillerne taget igennem en række fysiske tests i klubben.

Efterfølgende venter der en dobbelttræningslejr og fire testkampe for spillerne inden Superligaen har forårspremiere.

Den 11. januar går turen til La Manga i Spanien, hvor holdet indleder deres træningslejr - og undervejs også har den første af testkampene mod polske Piast Gliwice.

Efterfølgende drager holdet videre til Algarve kysten i Porutgal, hvor der bliver spillet Atlantic Cup med to kampe på programmet mod Real Salt Lake samt FC Dallas (der bliver afviklet på den samme dag).

Når strabadserne i udlandet er overstået og holdet igen træner på dansk grund bliver der spillet en sidste testkamp mod OB inden forårspremieren mod Randers den 8. februar.

U19-holdet rejser med på træningslejren i Portugal, og støder til seniorspillerne den 20. januar.

Det foreløbige program offentliggjort af Brøndby er som følger:

Brøndby IF - Piast Gliwice
17. januar kl. 13:30
Stadion: TBA

Brøndby IF - Real Salt Lake
26. januar kl. 14:00
Lokation: Estadio Algarve

Brøndby IF - FC Dallas
26. januar kl. 19:30
Lokation: Estadio Algarve

Brøndby IF - Odense Boldklub
1. februar kl. 15:00
Lokation: Brøndby

Kamptidspunkterne fremgår i lokal tid.

Mest kommenterede nyheder