3POINT
Nyheder14. mar. 2015

Brøndbys opstilling mod OB

Brøndby og OB jagter begge vitale point i Alka Superliga. I morgen mødes de to hold på Brøndby Stadion. 3point.dk vover pelsen og forsøger at forudsige Brøndbys

3point person
3point.dk14. mar. 2015

Brøndby og OB jagter begge vitale point i Alka Superliga. I morgen mødes de to hold på Brøndby Stadion. 3point.dk vover pelsen og forsøger at forudsige Brøndbys startopstilling til kampen. Det er ingen hemmelighed, at banen på Brøndby Stadion ikke indbyder til hurtigt og elegant pasningsspil langs jorden. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det ved Thomas Frank godt, og det tror vi på 3point.dk også vil kunne aflæses i holdopstillingen i morgen. I sidste weekend mod FCK stillede Thomas Frank op med Ariel Nuñez på toppen og han kronede sågar en flot præstation med en scoring. Vi tror dog ikke, at der bliver genvalg til sydamerikaneren i morgen, alene på grund af banen. Den vævre angriber vil komme til kort fysisk og ikke kunne spille det spil, som han mestrer bedst, på grund af banens tilstand. Det var tydeligt, at Nuñez trivedes i Telia Parken, fordi græstæppet indbød til hurtig pasningsfodbold. I morgen bliver det mere fight end flot spil og derfor tror vi, at Nuñez kommer til at trække det korteste strå. Læs også: Optakt: Luftkrig over Brøndby Vi forventer, at Thomas Frank vil stille med et hold, som kan tage kampen op med OB på det fysiske parameter, da dueller vil blive en stor del af og en nøgle i kampen. Derfor er det naturligt at tro, at Holmbert Fridjonsson vil glide ind i startopstillingen på toppen, i fraværet af Johan Elmander. Fridjonsson bringer både fysik og hovedstødsstyrke og det bliver ekstremt vigtigt for hjemmeholdet. På midtbanen er anfører Thomas Kahlenberg tilbage efter karantæne og det kommer til at gå ud over Frederik Holst, som må en tur på bænken. Den rutinerede midtbanemand skal ind og styre spillet og skal sammen med Lebogang Phiri og Martin Ørnskov sørge for at vinde slaget på midtbanen. Vi forventer genvalg til Martin Albrechtsen sammen med Daniel Agger i midterforsvaret i Dario Dumic's fravær. Albrechtsen spillede en fin kamp i Telia Parken og har sin største styrke i hovedspillet - kvaliteter, som Brøndby-holdet får hårdt brug for i morgen. Læs også: Thomas Frank vil skyde foråret i gang med en sejr over OB På baggrund af disse overvejelser, vover 3point.dk pelsen og forsøger at forudsige Brøndbys opstilling til kampen mod OB:Lukas Hradecky Johan Larsson - Martin Albrechtsen - Daniel Agger - Patrick da Silva Martin Ørnskov Thomas Kahlenberg - Lebogang Phiri Ferhan Hasani - Holmbert Fridjonsson - Teemu PukkiKampen spilles i morgen klokken 19.00 på Brøndby Stadion og kan ses på TV3+.

Mest kommenterede nyheder