3POINT
Nyheder28. feb. 2015

Brøndbys opstilling mod FCM

Brøndby møder i morgen FC Midtjylland på Brøndby Stadion. 3point.dk vover pelsen og forsøger at forudsige hjemmeholdets startopstilling. I morgen klokken 19.00

3point person
3point.dk28. feb. 2015

Brøndby møder i morgen FC Midtjylland på Brøndby Stadion. 3point.dk vover pelsen og forsøger at forudsige hjemmeholdets startopstilling. I morgen klokken 19.00 danner Brøndby Stadion rammen om braget mellem Brøndby og guldfavoritterne fra FC Midtjylland. 3point.dk forventer, at Brøndby er klar til at stille i stærkeste opstilling med både Johan Elmander og Thomas Kahlenberg blandt de startende elleve. Ellers vil cheftræner Thomas Frank holde fast i den formation og det hold, som gjorde det så godt mod AaB i sidste uge, men som ikke fik point ud af anstrengelserne. Læs også: Derfor er Nuñez ude af Brøndby-truppen Vi forventer, at det bliver Christian Nørgaard, der trækker det korteste strå i forhold til anfører Kahlenbergs comeback. Ligeledes må Riza Durmisi sandsynligvis en tur på bænken, fordi Johan Elmander er blevet sin skade kvit og vil agere frontangriber for Brøndby-holdet og dermed skubbe Teemu Pukki ud på venstrekanten, hvor han skal agere indvendig angriber. Ud fra disse overvejelser vover 3point.dk pelsen og forsøger at forudsige Brøndbys startopstilling til kampen mod FCM:Lukas Hradecky Johan Larsson - Dario Dumic - Daniel Agger - Patrick Da Silva Martin Ørnskov Thomas Kahlenberg - Lebogang Phiri Ferhan Hasani - Johan Elmander - Teemu PukkiOm 3point.dk får ret i sin forudsigelse af startopstillingen og hvordan kampen ender, vides når kampen spilles i morgen klokken 19.00. Kampen kan ses på TV3+.

Mest kommenterede nyheder