3POINT
Nyheder20. maj 2015

Brøndbys opstilling mod FC Nordsjælland

Brøndby kan med en sejr over FC Nordsjælland tage et vigtigt skridt mod bronzen. De blå/gule har dog et par tvivlsomme spillere, men 3point.dk forsøger her at k

3point person
3point.dk20. maj 2015

Brøndby kan med en sejr over FC Nordsjælland tage et vigtigt skridt mod bronzen. De blå/gule har dog et par tvivlsomme spillere, men 3point.dk forsøger her at komme med et bud på holdets startopstilling. FOTO: Robert Hendel Torsdag aften går det løs på Brøndby Stadion, når FC Nordsjælland kommer på besøg. Tidligere i sæsonen er det blevet til en sejr til hvert mandskab, men Brøndby har været stærkest de seneste gange når der er blevet spillet på Brøndby Stadion mod FCN. For et år siden blev det til en 4-1-sejr. Tvivlsomme nøglespillere Christian Nørgaard sidder ude med karantæne, men Thomas Frank kan også godt gå og få hovedbrud over at han har flere spillere i den udtagne trup, som er tvivlsomme. Derfor har træneren også udtaget en 20-mand stor trup, hvor to skal sorteres fra. Ferhan Hasani blev trådt over foden i Silkeborg-kampen og vil være tvivlsom til det sidste, da han skal testes lige op til kampen. Hvis han er klar er han dog selvskrevet til startopstillingen, og så forventer vi at han går ind på midtbanen og erstatter Nørgaard. Dario Dumic måtte sidde over mod Silkeborg med en mindre fodskade, men er tilbage i truppen mod FCN. Vi forventer at Dumic spiller ved siden af Agger, hvis han er klar. Bliver Dumic ikke klar, bliver det Martin Albrechtsen som går ind ved siden af Agger, da der er brug for Martin Ørnskov på midtbanen i Christian Nørgaards fravær. Midtbane-kabalen Det kan derfor blive en større midtbane-kabale, som Thomas Frank skal have til at gå op til kampen mod FCN. Hvis alle mand er klar, forventer vi at midtbanen kommer til at bestå af Hasani, Ørnskov og Phiri. Bliver Hasani eksempelvis ikke klar, kan Frederik Holst gå ind og tage pladsen, eller Frank kan vende trekanten og spille med en 10'er og to 8'ere i stedet for to 8'ere og en 6'er. Hvis den omvendte trekant bliver aktuel, så betyder det formentlig en startplads til enten Ariel Nuñez eller Johan Elmander, som er tilbage i truppen. Der er størst chance for førstnævnte, da Elmander først lige er kommet tilbage i træning og derfor ikke kan formodes at være i kampform - i hvert fald ikke til 90 minutter. Vi har i dette bud på en startopstilling valgt at anføre to spillere i parantes, som er sandsynlige i opstillingen, da de to førstevalg er meget tvivlsomme op til kampen. Baseret på disse overvejelser vover 3point.dk pelsen og forsøger at forudsige Brøndbys opstilling til kampen mod FCN:Lukas Hradecky Johan Larsson - Dario Dumic (Martin Albrechtsen) - Daniel Agger - Riza Durmisi Martin Ørnskov Ferhan Hasani (Ariel Nuñez) - Lebogang Phiri Andrew Hjulsager - Teemu Pukki - Alexander Szymanowski

Mest kommenterede nyheder