Brøndbys opstilling mod Esbjerg
Brøndby spiller i morgen sæsonens sidste kamp, når Esbjerg kommer på besøg. Se hvordan 3point.dk tror hjemmeholdet stiller op. FOTO: Robert Hendel Søndag er der

Brøndby spiller i morgen sæsonens sidste kamp, når Esbjerg kommer på besøg. Se hvordan 3point.dk tror hjemmeholdet stiller op. FOTO: Robert Hendel Søndag er der lagt op til fest i Brøndby. Der skal uddeles bronzemedaljer - forhåbentligt foran et fyldt, gult stadion. Ud over det har holdene reelt ikke det store at spille for og derfor kan det være svært at forudsige en startopstilling, men vi forsøger alligevel. Vi tror, at på grund af de mange tilskuere - og som Johan Larsson siger, at det er sjovere at få overrakt medaljer efter en sejr - så vil Thomas Frank stille i stærkeste opstilling. Kampen er også en mulighed for at spille holdet yderligere sammen. Midtbanekampen om Forårets Spiller Vi tror på genvalg til firebackkæden med Johan Larsson, Dario Dumic, Daniel Agger og Riza Durmisi. Agger skal ikke spille med landsholdet mandag og der er derfor ingen grund til at spare ham. Tværtimod giver det mening, at holde ham i kampform. På midtbanen bliver det den dynamiske trekant med Ørnskov som 6'er og med Christian Nørgaard og Lebogang Phiri foran sig. De to unge midtbanetalenter er i øvrigt de eneste to, der kan snuppe hæderen som Forårets Spiller kåret af 3point.dk's læsere i den samlede stilling. Det kan være en lille kamp i kampen for 3point.dk's læsere. Mest i tvivl om Hasani Længst fremme giver Andrew Hjulsager og Teemu Pukki sig selv. Vi er dog mest i tvivl om hvorvidt den anden kant skal spilles af Alexander Szymanowski eller Ferhan Hasani. Havde det været for en uge siden, og havde der været noget at spille for, er vi ret sikre på at Hasani havde spillet. Men han er færdig i klubben, så måske giver det mere mening for Frank at give en velspillende Szymanowski chancen igen? På baggrund af disse overvejelser, vover 3point.dk pelsen og forsøger at forudsige Brøndbys opstilling mod Esbjerg:Lukas Hradecky Johan Larsson - Dario Dumic - Daniel Agger - Riza Durmisi Martin Ørnskov Christian Nørgaard - Lebogang Phiri Andrew Hjulsager - Teemu Pukki - Alexander SzymanowskiKampen sparkes i gang klokken 16.00.