3POINT
Mikael Uhre

Teis Markfoged

Nyheder7. jan. 2022

Brøndbys offensive udfordring uden Uhre

Analyse: Den dag der ikke længere står Uhre bag på trøje nummer 11 får Brøndby et offensivt puslespil der skal løses. Uhre er en dygtig angriber, og står, udover øverst på klubbens topscorerliste, også øverst på listen over spillere med flest afslutninger for Brøndby i indeværende Superligasæson. Ligesom Uhre også har en høj konverteringsrate - altså hvor høj en procentdel af hans afslutninger der resulterer i scoringer. Det bør give Niels Frederiksen en panderynke. For hvem skal overtage? 3point.dk kigger på afslutningsstatistikken i Brøndby, og tegner stregerne op for hvem der afslutter mest. Og hvorfra de blågule fans eventuelt kan håbe på flere mål fra.

3point person
Kasper Pedersbæk7. jan. 2022

At Uhre er brandvarm kræver ikke den store analyse, og kan af de fleste konstateres alene med øjentesten. Brøndbys topscorer stikker markant ud på flere parametre. En hurtig overflyvning på Superligaens topscorerliste fortæller om en Uhre der konverterer sine afslutninger til mål på imponerende 34% af hans afslutninger. Uden sidestykke den højeste udnyttelsesprocent på topscorerlisten - hvor udnyttelsesgraden ligger mellem 10-22%.


1641525063-Skærmbillede2022-01-07kl.04.10.34.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I Brøndby er Uhres konverteringsgrad absurd bedre end alle andres. Nærmeste spiller er Frendrup på 16%, men stadig langt op til Uhres utrolig flotte 34%.

Værdien af Expected Goals

En ting er afslutninger og antallet af dem. En helt anden ting er kvaliteten af de afslutningslokationer der afsluttes fra. For ikke alle chancer er lige store, og det er her det er interessant at benytte sig af expected goal værktøjet, hvor vi kan vurdere den statistiske sandsynlighed for en given afslutning går i mål.


1641520730-xGdefinition.jpeg

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Med andre ord, så kan vi lave en kvalitativ analyse af afslutningerne hver spiller kommer til fremfor alene en kvantitativ analyse. Ved at bruge dette værktøj kan vi groft sagt kigge nærmere på hver enkel spillers evne til at vælge den gode afslutning.

Hvem skyder mest - og fra de bedste lokationer?

For at give et retvisende billede af hvem der afslutter mest hos Brøndby har jeg skåret gruppen af spillere ind til dem der har haft minimum 10 afslutninger i efterårets Superliga. Den mest afsluttende spiller målt på antallet af afslutninger pr. 90 minut er Marko Divkovic med 3.06, mens den med færrest afslutninger på listen er Mensah med 0.55 pr 90 min.


1641521362-Skærmbillede2022-01-07kl.03.08.54.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mikael Uhre ligger lige efter Divkovic med 2.31 afslutninger pr. 90 min, men den markante forskel - og det er her brugen af expected goals bliver aktuel - er værdien af deres afslutninger. Uhre er uden sammenligning den spiller der snitter den højeste xG-værdi med 0.17 xG i snit pr. afslutning.

Målt alene på det kvantitative antal er Uhre den mest afsluttende med 32 afslutninger i alt i efteråret, men her er det Anis Slimane der kommer efter med næstflest. Den unge dansker ligger med 30 afslutninger tæt op ad tospcoreren, men med den markante forskel at Slimanes afslutninger i snit har en ringere værdi (0.12 xG).

Uhre skal ikke ændre på sit afslutningsspil. Han skal fortsætte med at afslutte i feltet, hvorfra alle hans er lavet. Slimane og Hedlund skal afslutte mindre uden for feltet, og forsøge at generere deres afslutninger fra positioner inde i feltet - umiddelbart er der intet der taler for afslutninger uden for feltet er en statistisk bæredygtig beslutning.

For Radosevic og Frendrup på midtbanen skal de henholdsvis afslutte markant mindre (Radosevic) og sørge for at komme i feltet til afslutninger (Frendrup), for Cappis vedkommende handler det ligeledes om flere indløb i feltet og færre afslutninger fra positioner med lav værdi.

Hovedbrudet Uhre

Mikael Uhre har i efteråret leveret på et tæt på umenneskeligt niveau, når man ser på de statistiske sandsynligheder for scoringer på hans afslutninger ender i mål. Med et målsnit på 0.79 pr. 90 min ud fra 0.40 xG pr. 90 min er det svært at forvente mere fra topscoreren. Men hvem skal tage over?


1641522446-Skærmbillede2022-01-07kl.03.26.58.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Cheftræner Niels Frederiksen får et hovedbrud at tumle med, hvis Uhre bliver solgt, skadet eller rammer et dyk i produktiviteten - for hvorfra skal målene komme? Kun Cappis snitter over 0.15 scorede mål pr. 90 min i efteråret, og det er med tre mål ud fra en markant mindre mængde spilletid end Uhre. Hvem kan vi forvente mere fra?

Brøndby skal hænge sin hat på fire spillere der træder til i mangel af mål fra Uhre. Man kan med rette have en vis forventning om flere mål fra Anis Slimane (0.24 xG pr 90), Hedlund (0.22 xG pr 90) og Divkovic (0.18 xG pr 90). Det kræver dog at Slimane udvælger sine skudlokationer bedre, at Hedlund bliver aflastet i de øvrige faser af spillet og at Divkovic bider sig fast med mere spilletid til følge for at fastholde sin kvote af afslutninger (og komme i de rigtige positioner).

Udover nævnte spillere kan man med rette også forvente mere fra wingbackerne, hvor kun Mensah er noteret på listen over spillere med mere end 10 afslutninger i efteråret for Brøndby - og stadig med et statistisk set begrænset forventet output.

Sammenfatning - megen vægt på Uhre, flere skal løfte byrden

For nuværende ligger alt for megen vægt på Uhres skuldre, når det gælder det offensive output. Ud fra det præsterede kan Brøndby dårligt forvente et statistisk højere bidrag fra Uhre. Der ligger et uforløst potentiale hos Slimane, Hedlund og Divkovic (at dømme ud fra tildelingen af spilletid kan Pavlovic ikke forventes at skulle spille en markant rolle fremadrettet hos Brøndby), som alle statistisk set godt kunne have forventet at have bidraget med flere mål. Blandt de øvrige spillere kan det forventes at Frendrup i en rolle som 8er kommer frem til flere afslutninger (og medfølgende højere xG pr 90 min) ligesom wingbackerne efterhånden ikke kan gemme sig længere, og må forventes bidrage med flere afslutninger.

Hvem synes du der kan forventes mere fra? Giv din mening tilkende i kommentarfeltet nedenfor.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder