
Nanna Møller Karlsen
Nyheder3. sep. 2020
Brøndbys nye trøje får debut på lørdag i kvindernes kamp mod AaB
Brøndbys bedste kvindehold spiller i den nye hjemmebanetrøje, når de på lørdag møder AaB. Det bliver den første kamp, den nye trøje bliver brugt i.

Nanna Møller Karlsen3. sep. 2020
Brøndby IF præsenterede i sidste uge ny hjemmebanetrøje. På lørdag får den debut, når Brøndbys kvinder møder AaB hjemme i Brøndby. Det bliver første kamp, hvor det er muligt at se trøjen i aktion.
Per Nielsens mandskab er store favoritter i kampen. Det er nemlig ligaens førerhold mod oprykkerne fra AaB, som ikke har vundet endnu og ligger sidst.
Hvis du gerne vil se kvinderne og den nye hjemmebanetrøje, så er der kampstart på lørdag klokken 14.00 på bane 2 i Brøndby.