Brøndbys nye hovedsponsor svarer på læserspørgsmål
Kom lidt tættere på Brøndbys nye hovedsponsor, Arbejdernes Landsbank, som har taget sig tid til at svare på spørgsmål fra blågule fans. FOTO: Brøndby IF Når Brø

Kom lidt tættere på Brøndbys nye hovedsponsor, Arbejdernes Landsbank, som har taget sig tid til at svare på spørgsmål fra blågule fans. FOTO: Brøndby IF Når Brøndby tørner ud til de første træningskampe i januar, bliver det med Arbejdernes Landsbank stående på brystet. Banken er ny hovedsponsor i klubben og her får du muligheden for at lære dem lidt bedre at kende. 3point.dk opfordrede læserne til at sende spørgsmål til Arbejdernes Landsbank. Dem sendte vi videre til kommunikations- og marketing direktør Peter Froulund, som har svaret på fansenes spørgsmål. Svarene kan du læse herunder og dermed komme lidt tættere på Brøndbys nye hovedsponsor. 1. Per Ferninandsen: Er sponsoratet en del af en langvarig plan/strategi og kan vi se frem til et langvarigt partnerskab? - Ja, det er en del af den langvarig strategi. Når vores hovedsponsorat udløber om fire år. har vi været samlet været en stor partner i seks år. Det synes jeg er lang tid, men jeg både håber og tror at samarbejdet kan blive længere, men nu må vi se, der kan ske rigtig meget på fire år. 2. Jacob Rasmussen: Kan fans af Brøndby IF få nogle fordele ved at skifte til Arbejdernes Landsbank? - Alle kan få fordele ved at skifte til Arbejdernes Landsbank. Vi har et godt tilbud og mange fordele for vores kunder. Om vi vil lave noget helt specifikt for Brøndbys mange fans, kan jeg ikke med sikkerhed svare på pt. 3. Daniel F.: I hvor høj grad er AL med til at påvirke Brøndbys økonomi positivt? Intet tal, bare kort svar om det er stort eller småt. - Et hovedsponsorat bidrager formentlig altid positivt, det er jeg sikker på i dette tilfælde også. Det er min fornemmelse at både vi og Brøndby er tilfredse med aftalen og det må jo betyde at den ligger på et godt niveau. 5. 3point.dk: Hvorfor har I valgt at øge jeres engagement i Brøndby IF? - Det har vi fordi vi gennem vores co-sponsorat har kunne se endnu flere muligheder hvis vi rykkede et niveau op. Vi har oplevet god feedback fra kunder, potentielle kunder, partnere mv, og ser Brøndby IF som en væsentlig del af vores markedsføringsplan i de kommende fire år. 6. 3point.dk: Hvad giver et hovedsponsorat i Brøndby IF Arbejdernes Landsbank og omvendt? - Et hovedsponsorat i Brøndby IF giver os synlighed og mulighed for at komme i dialog med rigtig mange potentielle kunder, både private og erhverv. Derudover har vi mulighed for give gode oplevelser til kunder og potentielle kunder i forbindelse med Brøndby Ifs hjemmekampe, både i loungerne og på tribunen. - Jeg håber vi kan bidrage til lidt ro omkring sponsorsituationen og så håber jeg også at vores brand er så godt at det også giver lidt til Brøndby. Endelig er jeg sikker på at vi får inviteret en lang række virksomheder på stadion som ikke er partnere i dag, det kan de jo blive hvis Brøndby IF griber den bold :-)