Brøndbys nye bomber regner med at være fodbold-klar om en måned
Gustaf Nilsson er ny angriber i Brøndby. Han kommer desværre med en skade, men svenskeren regner med at være i fulgt vigør om en måned. FOTO: brondby.com For et

Gustaf Nilsson er ny angriber i Brøndby. Han kommer desværre med en skade, men svenskeren regner med at være i fulgt vigør om en måned. FOTO: brondby.com For et halvt år siden annoncerede Brøndby, at de havde skrevet kontrakt med angrebstalentet Gustaf Nilsson fra og med denne sommer. Nu er den 19-årige nyklækkede student ankommet i Brøndby og han glæder sig til at kunne fokusere på fodbolden. - Det var skønt at gøre skolen færdig, så jeg nu udelukkende kan fokusere på fodbolden. Det er helt fantastisk at være i Brøndby nu. Jeg har altid drømt om at spille for et stort hold, siger han, da 3point.dk møder den lange svensker i foyeren på Brøndby Stadion. Han er faldet fint til på den korte tid, fortæller han. - De andre svenskere i truppen har også hjulpet mig lidt til at falde til. Kendte du dem i forvejen fra Allsvenskan? Idet Gustaf Nilsson skal svare, kommer Johan Larsson forbi. - Han har bare set mig løbe forbi ham flere gange, udbryder han med et smil.
Vil bare tilbage på fodboldbanen
Gustaf Nilsson var yderst uheldig i en kamp for sin tidligere klub Falkenbergs, hvor han efter at have lavet et pragtmål, måtte lade sig udskifte med en skade, der ville koste ham en lang pause. Derfor har angriberen også haft en træls start på tiden i Brøndby. Når det kommer til tidshorisonten for comeback, har han selv en idé. - Jeg regner med at der er en måned endnu til jeg kan spille fodbold igen. Jeg er i gang med genoptræningen nu og er ved at få balancen og styrken tilbage i foden. Jeg kan også løbe igen, så det går fremad. Jeg tror jeg kan være på græs med de andre om en måned. Det kan gå lidt hurtigere eller lidt langsommere, det må vi se. - Jeg har ikke haft en så alvorlig skade før. Men det er egentlig gået stærkt, når jeg ser tilbage. Nu vil jeg bare tilbage og spille fodbold. Det er irriterende at få starten i min nye klub ødelagt af en skade, for jeg vil bare gerne ud og være med så hurtigt som muligt.
To angribere... kan den ene være Nilsson?
Da Nilsson skrev under med Brøndby var det Thomas Frank, der var træner i klubben. Nu er det Alexander Zorniger og Nilsson glæder sig til samarbejdet. - Han virker som en god træner. Jeg har ikke haft så meget med ham at gøre endnu, fordi jeg har trænet indenfor. Men han virker dygtig. Der skal løbes meget, men det tror jeg også på man skal i fodbold. Hvis man løber meget og kæmper for at vinde bolden hurtigt tilbage, så kan man også have bolden mere. - Jeg håber og tror, at jeg kan passe ind i spillestilen. Han spiller altid med to angribere, fortalte han på pressemødet. Det passer vel også dig bedst? - Ja, helt sikkert. Jeg kan godt lide at spille med en makker. 19-årige Gustaf Nilsson har skrevet under på en fire-årig kontrakt med Brøndby. Kunne du lide hvad du læste? Så kan du måske hjælpe. Vi vil gerne fortsat dække Brøndby så tæt og intensivt som vi gør, og derfor søger vi nye samarbejdspartnere. Send en mail til nanna@3point.dk, hvis det kunne have interesse for dig, din virksomhed, eller hvis du har gode idéer.