
Teis Markfoged
Brøndbys kvinder fik "kun" 1-1 mod FCN
Brøndby IF kom bagud mod FCN, men Nanna Christiansen fik udlignet til slutresultatet 1-1. Alle tabte point kan vise sig dyre i kvindeligaen, hvorfor Brøndby kan være en lille smule skuffede.

I sidste sæson blev en kamp mellem Brøndby IF og FCN afgørende for guldet. Brøndby lammetævede nemlig Farum-holdet med 6-1, men fik siden resultatet omstødt til et nederlag på 0-3, da de blå/gule havde benyttet en spiller, som var blevet udvist i pokalfinalen sæsonen før og derved havde karantæne. Da ligaen blev afgjort havde Brøndby været mestre med de tre ekstra point, som de mistede i sæsonåbneren, og det viser, hvor tæt kvindeligaen er.
Derfor ville Brøndby IF også rigtig gerne have haft sejren i dag, men kan trods alt stille sig tilfredse, da du kom tilbage efter Amalie Vangsgaards scoring i det 53. minut. Et langt hjørnespark blev headet ind i modsatte hjørne, og det scenarie udspillede sig igen fire minutter senere. Denne gang var det Nanna Christiansen, som headede et hjørne fra Caroline Pleidrup ind.
Ud over de to identiske mål havde kampen et stolpeskud fra Brøndby, og du kan se målet her. FC Thy fører nu ligaen efter tre sejre i rap, mens de forsvarende mestre fra Fortuna Hjørring har fået to sejre uden at lukke mål ind efter choknederlaget på 0-2 mod netop Thy i første runde.
Brøndbys næste kamp er på hjemmebane mod Fortuna Hjørring lørdag den 22. august klokken 14.00. En kamp hvor et nederlag kan have en meget stor rolle i forhold til placering af mesterskabet.