Brøndbys fanafdeling ramte (og gik over) indsamlingsmål til Mødrehjælpen på et døgn
Brøndbys fanafdeling startede i går en julehjælpsindsamling til fordel for Mødrehjælpens foreninger på Vestegnen. 3point.dk nåede ikke engang at skrive om det f

Brøndbys fanafdeling startede i går en julehjælpsindsamling til fordel for Mødrehjælpens foreninger på Vestegnen. 3point.dk nåede ikke engang at skrive om det før indsamlingsmålet allerede var nået. "Julehjælpsindsamling! I et projekt med Mødrehjælpens foreninger på Vestegnen samler vi penge ind, så dem der søger Mødrehjælpens hjælp i år, får en ekstra gave til deres barn. Målet er at samle 13.000 kr. ind, så 107 børn fra Vestegnen kan få en Brøndby gave under juletræet. Hvis du ønsker at være med til at pakke gaverne ind, så vil der d. 11 december i Hytten kl. 18.00 være mulighed for Fanafdelingens medlemmer at hjælpe med det. Her får vi desuden besøg af Brøndbyspillere, som vil hjælpe til." Sådan skrev Brøndbys fanafdeling i går på Facebook, og et døgn senere var målet allerede overskrevet. 3point.dk havde i sinde at dele budskabet, men hvis du er interesseret i at hjælpe Mødrehjælpen, så kan det ske via deres hjemmeside. Man kan også stadig hjælpe Brøndbys fanafdeling, da der den 11. december kl. 18.00 er mulighed for at pakke gaver ind og få lidt gløgg og æbleskiver i selskab med et par Brøndby-spillere. Skriv til kontakt@bif-fan.dk for mere information.