3POINT
Nyheder1. maj 2016

Brøndbys akilleshæl

Med Karl Dines Appelt som det offensive omdrejningspunkt spillede Brøndby IF på mange parametre en fin kamp mod AaB i U/17-Ligaen. Sæsonens akilleshæl viste sig

3point person
3point.dk1. maj 2016

Med Karl Dines Appelt som det offensive omdrejningspunkt spillede Brøndby IF på mange parametre en fin kamp mod AaB i U/17-Ligaen. Sæsonens akilleshæl viste sig imidlertid igen. Tirsdag vandt Brøndby IF i Reserveligaen over AaB i Aalborg. Lørdag eftermiddag blev kunststykket gentaget i U/19-Ligaen. Skulle det blive alle gode gange tre senere lørdag, da turen kom til U/17-Ligaen? Disse 11 udvalgt af Brøndby-træner Albert Capellas skulle forsøge:Casper Hauervig Frederik Nørrestrand - Anton Skipper Hendriksen (A) - Lasse Munkholm - Frederik Tønsberg Gustav Steener Karl Dines Appelt - Jonas Rosfeldt Magnus Warming - Ertugrul Teksen - August Vitus Frandsen Spanieren var af forskellige årsager udfordret i sin holdudtagelse. Andreas Bruus og Christian Enemark er som bekendt rykket permanent op på klubbens U/19-mandskab, og udover et antal skader var holdet ramt af to markante karantæner. To af de senere kampes bedste spillere i form af Mads Eslund og anfører Jonas "Mini" Madsen måtte blive hjemme.

Historien gentog sig på Hornevej

Gennem hele sæsonen har Brøndby-holdet spillet fin fodbold og i mange kampe været det klart bedste hold. Det har imidlertid knebet med at omsætte det gode spil til åbne målchancer og scoringer. Det har hen over sæsonen udviklet sig til de blå/gules akilleshæl, og historien gentog sig lørdag eftermiddag på Hornevej i Aalborg. Efter to nærgående AaB-forsøg i de indledende minutter overtog Brøndby hurtigt taktstokken og var spilstyrende. Det udmøntede sig imidlertid ikke i de store chancer, og midtvejs i halvlegen lå bolden pludselig i eget net. På et af AaB's få angreb i den periode fik Casper Hauervig i Brøndby-buret flot blokeret et hårdt skud tæt under mål. Riposten røg imidlertid ud til nordjyderne nummer 10, der fra kanten af feltet hamrede den utageligt i nettet. Målet udløste en endnu større Brøndby-dominans, og Ertugrul Teksen fik da også testet AaB-keeperen med et nærgående forsøg helt nede ved stolperoden. Udover det fik de blå/gule tilspillet sig en række dødbolde, som imidlertid ikke gav udbytte.

Dødsstødet et kvarter før tid

Langt det meste offensive spil gik gennem Karl Dines Appelt på 10'er-positionen, og det blev til flere flotte angebsmønstre, men tingene gik som regel i stå, når Brøndby fik bolden ind i AaB-feltet. Dette billede fortsatte efter pausen, hvor kvaliteten i spillet dog dalede en kende. Et lille kvarter før tid satte AaB så dødsstødet ind med scoringen til 2-0. En nordjyde tog bolden godt ned i feltet, fik vendt godt og scorede sikkert fra en halvspids vinkel. Målet fik Capellas til at foretage den sidste indskiftning og ændre system til 3-4-3, men lige lidt hjalp det. Først i tredje tillægsminut blev gæsterne nærgående med et skud fra Karl Dines Appelt, der blev blokeret, før bolden kunne passere stregen.

Kampen i tal

AaB - Brøndby IF 2-0 (1-0) 19. minut: 1-0 53. minut: Lucas Steen ind / Jonas Rosfeldt ud 61. minut: Oliver Falkengaard ind / Magnus Warming ud 68. minut: 2-0 73. minut: Jesper "Jobbe" Lindstrøm ind / Frederik Tønsberg ud 80. minut: Gult kort til Anton Skipper Hendriksen (BIF)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program Med en sejr på udebane over OB sikrede FC København sig DM-guldet med fem kampe tilbage at spille.

Mest kommenterede nyheder