3POINT
Mathias Kvistgaarden

Carl Johan Dahl

Nyheder3. nov. 2024

Brøndby ydmyger FC Midtjylland

Det hele eksploderede og gik op i en højere enhed for Brøndby, der tager tre vigtige point efter en ydmygelse af FC Midtjylland på udebane.

3point person
Anders Villaume Vestergaard3. nov. 2024

Søndag vandt Brøndby for tredje gang ud af tre mulige i denne sæson over FC Midtjylland.

De ikke bare vandt. De tømnte stadion for hjemmebanetilskuere med ti minutter igen med det største nederlag på hjemmebane i FC Midtjyllands historie.

Det skete, på trods af at Jesper Sørensen måtte undvære Nicolai Vallys og Marko Divkovic. Til gengæld var Sean Klaiber for første gang i en måned med i truppen.

Det blev nogle svære første minutter for Brøndby på den jyske hede.

Her formåede hjemmeholdet at holde et konstant tryk på Brøndbys felt. Alligevel fik midtjyderne kun sendt en enkelt afslutning mod mål, og den gik lige på Patrick Pentz.

Det var – trods den svære start – Brøndby, der kom først på måltavlen.

Mathias Kvistgaarden modtog bolden fra Jacob Rasmussen, og efter et par smarte træk snød angriberen Olafsson hen på sit forkerte ben og fangede ham der. 

Selvom ulvene også var nede at snuse til et par chancer – og Pentz måtte diske op med en flot redning – var Brøndby farligst i første halvleg.

Netmaskerne blafrede endda en gang mere, da Yuito loppede bolde ind over målstregen, men det blev unerkendt for en tæt offside. 

Men hjemmeholdet ville absolut høre Coldplays Viva la Vida inden pausen.

Og det fik de lov til. Efter at bolden ramte Clement Bischoffs hånd og et VAR-gennemsyn lige inden pausen, blev der dømt straffespark, som Adam Buksa var sikkerheden selv på, og de to hold måtte gå til pause med stillingen 1-1.

Det hele eksploderede i anden halvleg.

Brøndby skulle lige bruge de første minutter af anden halvleg på at vågne op igen. Men det gjorde de så også.

Efter et flot kørt kontraangreb af Sebulonsen sendte nordmanden en afleveringen mod Yuito Suzuki på det helt rigtige tidspunkt.

Japaneren slog til, og så tog Brøndby en 2-1-føring tidligt i anden halvleg.

Men det var ikke sidste gang, vi så noget til Suzuki i søndagens opgør.

Efter en times spil udførte Mileta Rajovic nemlig noget så – i Brøndby – uvant som et hurtigt, langt og flot indkast, der sendte Yuito Suzuki i dybden, så den stod 3-1 til holdet fra Vestegnen.

Hefra var hjemmeholdet meget naturligt nødt til at satse alt, og det gav flere muligheder i den anden ende. 

Med tyve minutter igen fik Mathias Kvistgaarden tilkæmpet sig bolden uden for feltet, smadrede den ind, og så var der for alvor lukket og slukket til 4-1.

Efter 84 minutter var Kvistgaarden så på spil igen, da den hurtige angriber kom alene igennem og scorede hattrick.

Ydmygelsen var total, og Brøndby har fortsat godt fat i de – for Brøndby – ufarlige ulvetænder efter en ydmygelse på 5-1.

 

 

 

Mest kommenterede nyheder