3POINT
Frederik Alves og Ohi Omoijuanfo

Teis Markfoged

Nyheder1. okt. 2023

Brøndby vinder Vestegnsderby efter fuld kontrol

Brøndby IF var i total kontrol, da det første slag om Vestegnen i 26 år blev udkæmpet.

3point person
Anders Villaume Vestergaard1. okt. 2023

Efter en række fine røde præstationer mod klubber i toppen af Superligaen - og senest et uafgjort resultat mod FC Nordsjælland - havde flere Brøndbyfans nok frygtet, at kampen mod 3F Superligaens nummer 12 fra Hvidovre IF kunne blive noget af en bananskræl.

Det stod dog hurtigt klart, at det ikke ville blive tilfældet. Allerede efter 10 minutter kunne Brøndby tage føringen, da Marko Divkovic modtog en flot aflevering af Nicolai Vallys efter at have spurtet op for at deltage i et angreb, og så kunne kroaten sparke Vallys' aflevering direkte op under overliggeren. 

Allerede før målet havde Brøndby taget kontrollen fuldstændig over det første Vestegnsderby i 26 år. Og selvom Brøndby havde flere store chancer, og at Nicolai Vallys kunne have scoret to mere med hovedet, så gik de to hold til pause med stillingen 0-1. 

Hvidovre kunne dog med lidt held have udlignet Brøndbys føring, da Jacob Rasmussen overså Christian "Greko" Jacobsen, der løb Rasmussen op, men den tidligere Brøndby-offensiv var ikke skarp nok på afslutningen. 

Brøndby IF fortsatte med kontrollen over kampen i anden halvleg, og vi skulle blot fire minutter ind i den, før Mathias Kvistgaarden kunne udbygge Brøndbys føring ved at komme først på et hjørnespark, som Marko Divkovic sparkede præcist ind mod Brøndbyangriberen.

Selvom Brøndby ikke kunne føle sig sikre på sejren, var der ikke for alvor fare på færde resten af kampen, selvom Brøndby måtte helt til den 86. minut før indskiftede Yuito Suzuki kunne score sit første Superligamål, hvilket lukkede slaget om Vestegnen med en sejr til Brøndby IF.

Med sejren og rundens øvrige resultater ligger Brøndby IF nu nummer to i Superligaen, og de blå/gule er kun et enkelt point efter FC København. 

Mest kommenterede nyheder