3POINT
Nyheder29. aug. 2018

Brøndby vil jagte overraskelsen med et medlevende Brøndby Stadion i ryggen

Benedikt Röcker og Alexander Zorniger er enige om at Brøndby Stadion og tilskuerne bliver en væsentlig faktor, når Brøndby torsdag aften jagter overraskelsen mo

3point person
3point.dk29. aug. 2018

Benedikt Röcker og Alexander Zorniger er enige om at Brøndby Stadion og tilskuerne bliver en væsentlig faktor, når Brøndby torsdag aften jagter overraskelsen mod Genk. Der venter Brøndby en overordentlig stor opgave torsdag aften. Genk kommer til Brøndby Stadion med en 5-2-sejr i bagagen, men det holder ikke Brøndby fra at tro på chancen. Selvom udgangspunktet er vanskeligt, går Brøndby ind til returkampen med en tro på, at de kan vende det og sende Brøndby i gruppespillet. - Vi var selvfølgelig skuffede i torsdags. Jeg synes ikke de tre måls forskel var retvisende, for vi spillede bedre end det. Men det er fodbold og alt kan ske. Vi skal tro på vores egne kvaliteter og finde de rigtige løsninger, sagde Alexander Zorniger på onsdagens pressemøde. Brøndby Stadion har tidligere vist sig som et meget vanskeligt sted at spille, når man kommer som udehold. Det er en fordel, som Brøndby skal forsøge at udnytte torsdag aften, mener Benedikt Röcker. - Alle tror på det og det er vigtigt. Det er vigtigt, at ikke kun vi på holdet og i klubben tror på det, men også at fansene tror på det. Jeg glæder mig til det, siger Röcker. - Det er en stor faktor at vi spiller hjemme, faktisk en af de største. Alle der var på banen dengang mod Hertha Berlin og Panathinaikos mærkede energien. Det må være en af vores største styrker i morgen, så det skal vi bruge på banen fra første minut. Spillestilen, som Brøndby praktiserer, kan få tilskuerne med og det er vigtigt for holdet, at det sker, fortæller Alexander Zorniger. - Denne måde at spille på kan skabe en særlig energi sammen med fansene. Det skal vi skabe. Det bliver en højrisiko-kamp på banen, men vi vil tage de risici, der skal til. Det er ikke kun i de internationale kampe, det har også været i kampe mod FC Midtjylland og FC København, som vi har slået her. - Det kommer til at handle om enkelte beslutninger på banen. Den kommer nok ikke til at ende 6-0 eller 3-0 til Genk. Det bliver en tæt kamp og vi skal træffe gode beslutninger. - Vi skal have stadion med os. Det er ikke så svært her i Brøndby, men vi skal bruge troen på at vi kan gøre det fra tribunerne. Det er ikke altid nok at kigge på de gamle billeder, der hænger her. Vi er begyndt på at male nye billeder og det vil vi fortsætte med. Der er kampstart torsdag aften klokken 20.30 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder