3POINT
Nyheder21. maj 2019

Brøndby vil holde på nøglespillere: Skal kun sælge for 17 millioner til sommer

Brøndby IF skal til sommer ikke sælge for 44 millioner kroner, men blot 17 millioner kroner. Klubben vil ikke sælge nøglespillere for enhver pris og vil derfor

3point person
3point.dk21. maj 2019

Brøndby IF skal til sommer ikke sælge for 44 millioner kroner, men blot 17 millioner kroner. Klubben vil ikke sælge nøglespillere for enhver pris og vil derfor gerne holde på dem. FOTO: Teis Markfoged Brøndby IF har tirsdag sendt delårsrapport ud og der er en del interessante ting at tage fat på. En af dem er, at Brøndby forventer et større minus for 2019. Oprindeligt forventede man et minus på mellem 10 og 20 millioner kroner, men nu forventer man i stedet et minus på mellem 40 og 50 millioner. En del af grunden er, at man ændrer i forventningerne til sommerens transfervindue. Før var det målet at sælge for 44 millioner kroner, men det nedjusteres nu til 17 millioner kroner. Brøndby vil holde på nøglespillere. - Selvom sæsonen endnu ikke er slut, og vi stadig har en god mulighed for at nå en plads i Europa, så må vi konstatere, at vi har haft en sportsligt utilfredsstillende sæson med alt for store udsving, hvilket kan mærkes i regnskabet. Vores forventning til sommerens transfervindue er i dag, at vi til sommer kommer til at realisere en transfergevinst på ca. 17 millioner kroner, da vi ikke ønsker at sælge nøglespillere for enhver pris, siger administrerende direktør Jesper Jørgensen til klubbens hjemmeside. - Vi skal fastholde udvalgte nøglespillere og supplere med enkelte dygtige spillere udefra og med talenter fra Brøndby Masterclass. Med det budget vi har til rådighed, så bør vi altså være konkurrencedygtige i toppen af dansk fodbold. Der kan selvfølgelig komme tilbud på enkelte spillere, der er så gode at vi ikke kan sige nej, men vi arbejder som sagt ud fra en forventning om, at vi fastholder udvalgte nøglespillere. Det betyder, at Brøndby sandsynligvis kan komme til at holde på nøglespillere som Hany Mukhtar, Simon Hedlund, Kamil Wilczek, Marvin Schwäbe og Hjörtur Hermannsson, som man ellers kunne have set sig nødsaget til at sælge. Spillere som Ante Erceg og Anthony Jung kan stadig være på affyringsrampen. De 17 millioner kroner, der er tale om, er transfergevinst.

Mest kommenterede nyheder