3POINT
Brøndbyfans

Teis Markfoged

Nyheder21. jan. 2025

Brøndby vil flytte udebaneafsnittet på Brøndby Stadion

Brøndby IF agter at rykke udebaneafsnittet. Det er der flere grunde til, fortæller marketingchef Thomas Skov Petersen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen21. jan. 2025

Brøndby IF har sat gang i en emission. Der skal ny kapital ind i klubben og noget af det, som Brøndby vil investere i er fanoplevelsen. Der skal fortsat investeres i at forbedre fanoplevelsen omkring Brøndby Stadion.

Ud over dette agter Brøndby IF at rykke udebaneafsnittet, som lige nu befinder sig i det ene hjørne på nordtribunen, hvor det grænser op ad Brøndbys familieafsnit. Der findes flere grunde til at Brøndby gerne vil finde et andet afsnit til de gæstende tilhængere. Det fortæller marketingchef Thomas Skov Petersen til klubbens hjemmeside.

- Vi har gennem se seneste år oplevet en større tilskuerinteresse for at komme på Brøndby Stadion, hvor vi udover en stor vækst i familiesegmentet har måtte melde udsolgt i både sæsonkort og billetabonnementer. Derudover oplever vi, at vi til stort set alle kampe har et udsolgt Brøndby Stadion - teknisk set. Derfor vil en emission også give os mulighed for at forbedre infrastrukturen inde på stadion, hvor vi ønsker at flytte udebaneafsnittet, som vil betyde to væsentlige forbedringer, siger Thomas Skov Petersen til brondby.com.

- Dels vil vi få muligheden for at skabe et større og mere sammenhængende familieområde mellem øst og nordtribunen, som i dag er delt op af udebaneafsnittet. Det vil både skabe en endnu bedre og mere tryg fanoplevelse for de mange familier, der nyder at være på Brøndby Stadion før, under og efter kampe.

- Derudover vil flytning af udebaneafsnittet give os mulighed for at optimere udnyttelsen af pladserne på stadion, hvor bedre og mere sikker opdeling af sektioner vil medføre færre tomme pladser, så vi kan udnytte stadionkapaciteten endnu bedre.

Der er endnu ingen meldinger om, hvor udebaneafsnittet i så fald skal flyttes hen.

Mest kommenterede nyheder