Brøndby under huden: Det berømte Danmarkskort og den ekstreme dedikation

3point.dk sætter løbende fokus på, når Brøndby kommer under huden på folk. I bogstaveligste forstand. For vi har talt med en række fans, som har valgt har forevige deres kærlighed til Brøndby med blæk under i huden. I sidste afsnit brugte jeg termet mest markante om ejerens tatovering. Manden vi skal møde har taget det at forevige Brøndby som en del af sin krop til det ekstreme. Næste fan i rækken er et gammelkendt navn i fanmiljøet. Langt de fleste kender ham som "Muffe", som bærer det borgerlige navn Jesper Krogh. Manden som bærer den hidtil eneste Brøndby "scarification". FOTO: Jesper Krogh Vi tager en tur tilbage til 80'erne. For i den tid startede hovedpersonen i denne udgave af "Brøndby Under Huden" i folkeskole i Brøndby på den Københavnske Vestegn. Personen vi taler om er et gammelkendt navn i fanmiljøet omkring Brøndby, og hans (ene) Brøndby-tatovering har fået sin del af airplay i de danske medier for år tilbage. Men Jesper 'Muffe' Krogh har taget et valg som rykker grænserne for dedikation, når det kommer til kropsudsmykning med Brøndby. Først skal vi dog tilbage til de føromtalte 80'ere og Muffes skolestart, som danner grundlaget for hans dedikation til Brøndby. Han uddyber selv om begyndelsen som Brøndby-fan: - Interessen faldt lynhurtigt for den lokale fodboldklub, som jo var på alles læber dengang som i dag. Det var i en tid, hvor fankulturen i Brøndby generelt rykkede grænserne fra den gængse allemandsforståelse om måden at være fodboldfan i Danmark på. I begyndelsen var det ikke mange med en Brøndby-tatovering, som Jesper Krogh så på gaden. Hans eget skøn lyder på, at det først begyndte at vise sig i start 90'erne. Og der var det stadig langt fra allemandseje med en tatovering indeholdende et logo for en fodboldklub. Muffe sætter ord på sin første tatovering med relation til sin elskede fodboldklub: - Min egen første Brøndby-tatovering fik jeg i en alder af 17 år. Så stolt man var over det! Dengang skal man tænke på, at procentdelen af medfans med en klubtatovering måske hed 98% der ikke havde, og 2% der havde en Brøndby-tatovering. - I dag ved vi jo alle, at det er langt tættere på omvendte tal, når det kommer til stykket. Det fede er, at det for den enkelte, der i dag får sin første Brøndby-tatovering, betyder lige så meget, som det gjorde for mig, da jeg fik min første. Jesper Krogh har ikke bare en, men flere, Brøndby-relaterede tatoveringer. Han lister dem selv op og nævner et logo på overarmen, "Vestegnen" på håndleddet og så det kendte Danmarkskort med Brøndby-logoet indeni, samt en "SSU" tatovering i nakken. Danmarkskortet blev eksponeret en hel del og i tiden efter oplevede Muffe at flere og flere fik lavet en identisk tatovering med hans. I første omgang blev han lidt irriteret over "kopierne". Men med tiden indfandt sig mere en ligeglad følelse. Han siger selv om de mange efterligninger: - Det irriterede mig lidt engang, men i dag kan det ikke pisse mig af. Der er kun én der rent faktisk spurgte, om han måtte få den lavet. Det er jo sådan, at når man får lavet noget, der er unikt, som den første, så er det med blandede følelser, når andre napper designet i stedet for selv at være kreative. Men jeg sagde ja til min ven, fordi han spurgte. Så i sidste ende var det måske nok mere det at folk ikke havde spurgt, fremfor det at de får noget lavet jeg selv har tegnet. Jeg har jo trods alt ikke patent på hverken det danske landkort eller vores klublogo. Når vi i indledningen af artiklen brugte ordet ekstrem dedikation om Muffe, handler det hverken om antallet af tatoveringer eller Danmarkkortets eksponering. Vi skal skridtet videre. For hvad kan man finde på, når ens passion for Brøndby banker i så ekstrem en grad, så man når at tænke tanken "en tatovering kan man jo altid få fjernet med laserbehandling..." Baggrunden for den tanke, fortæller han selv om: - For en god håndfuld år siden ville jeg så rykke lidt grænser. Det var næsten som st der var udbrudt en hudsygdom på sydsiden og alle fik tatoveringer af klubben. Jeg vil sige det som det er. Mine er hverken lige så fede eller mere sigende end dem folk får lavet i dag. Der er fandme mange fede imellem! Men jeg skulle have rykket mine grænser og prøve noget nyt. Adspurgt bruger Muffe et ord, de færreste nok har hørt om før i den sammenhæng: - Scarification. - Det er ikke en tatovering, men et krops kunstværk, der er skåret ind i benet. Ren arvæv bliver resultatet. Derfor kan det for eksempel heller ikke fjernes med laser. Men det skal ikke opfattes som en hån mod en almindelig Brøndby-tatovering ifølge ejermanden til den eneste Brøndby-scarification, vi indtil nu har hørt om: - Jeg ved godt, at når man får lavet en tatovering med sin klubs logo, så er det jo ikke fordi det skal fjernes igen. Men symbolikken i, at hvis jeg skal af med min scarification, så skal jeg have skåret mit ben af. Den symbolik kan jeg faktisk godt lide. Efter Muffes indledende forklaring om en scarification begynder nysgerrigheden at indfinde sig igen. For hvordan føles det at få lavet en? Noget så grænseoverskridende. Det får han selv lov til at sætte ord på: - Selve måden man får lavet en scarification på er relativt simpel. Der bliver lagt et stencil på samme måde, som man typisk gør med en tatovering. Så bliver der skåret efter denne med en fin lille skalpel så huden åbner sig. - Da hende der lavede min scarification var færdig med at skære op med den lille fesne skalpel, troede jeg faktisk, at jeg var færdig. Jeg kunne jo se logoet og det blødte. En rigtig god ven der var til stede og som skabte kontakten til artisten, havde tidligere fået lavet en scarification af hende. Han fortalte, at han ikke havde brugt det her så berømte “tryllecreme” der bedøver huden, så man kan klare mere i længden. Så det ville jeg jo heller ikke, man skulle nødigt tabe ansigt. Først understreger Muffe grinende, at han stadig er venner med den omtalte kammerat. På trods af det som fulgte, som Muffe selv siger: - Men da hun skiftede den lille fesne skalpel ud med en væsentlig større skalpel og sagde “you are only halfway through”, tænkte jeg godt nok, at det var noget lort, og at det kom til at gøre naller. Og det gjorde det. Hun skar i samme rille, endnu dybere så kødet åbner op. Det gjorde med Muffes egne ord så ondt, så han, på trods af han ellers er typen, der sagtens kan nyde et par kolde øl, kun drak en halv dåsebajer i de knap tre og en halv time han var i stolen. - Min gode ven fortalte i øvrigt bagefter, at han havde benyttet tryllecreme. Jeg holder dog stadig meget af ham den dag i dag. Mod slutningen af snakken med Muffe, fortæller han om en tendens, han har bidt mærke i og som virkelig kan gøre ham glad og positiv, når det kommer til fanscenen og kærligheden til Brøndby: - Jeg synes det er så fedt at se, når folk får lavet noget skelsættende og noget, der betyder sindssygt meget for den enkelte person. Kvaliteten i dag og jo også vanvittig høj! Når man så tænker over, at mange af de unge mennesker, der har hele ryggen farvet op, sikkert aldrig har oplevet et mesterskab, ja så bliver man sgu varm om hjertet. Inden han kommer med et alfaderligt råd på falderebet: - Søg ikke efter den billigste tatovør. Søg efter den rette! Vent hellere to måneder med at få den lavet og så få den lavet et sted hvor du ved, at service og kvalitet er i top. Så kommer pengene i anden række. Man skal trods alt gå med det resten af livet. Patricia, som udførte min scarification, kommer i øvrigt til Danmark igen til juli/august, så hvis nogen vil have samme tur som mig, må de lige hive fat i mig på stadion. Så skal jeg skabe kontakten. Jesper Krogh slutter af med et smil: - Der er IKKE patent på denne.