Brøndby under huden: Det begyndte i Sunny Beach
3point.dk sætter løbende fokus på, når Brøndby kommer under huden på folk. I bogstaveligste forstand. For vi har talt med en række fans, som har valgt har forev

3point.dk sætter løbende fokus på, når Brøndby kommer under huden på folk. I bogstaveligste forstand. For vi har talt med en række fans, som har valgt har forevige deres kærlighed til Brøndby med blæk under i huden. Næste fan i rækken er Mikkel Fenger. Manden der bærer en af de mest markante Brøndbytatoveringer længe set. FOTO: Mikkel Fenger Når man vokser op i Hvidovre, nærmere bestemt området omkring Friheden Station, og er interesseret i fodbold samtidig med de fleste i omgangskredset også kigger den vej, så ligger det lige til højrebenet at det bliver Brøndby kærligheden kastes på. Sådan blev det også for den i dag 31-årige Mikkel Fenger. Han sætter ord på opvæksten i Hvidovre og hvordan det ligger i opdragelsen at det er de blå/gule man støtter: - De fleste jeg gik sammen med var Brøndby fans, fordi de blev opdraget til det af deres forældre, og det smittede så af på mig. Det hele startede ikke i Hvidovre, men i Sunny Beach. Tankerne om en tatovering relateret til Brøndby havde længe boblet i hovedet på Mikkel Fenger, så under en ferie dernede blev den første Brøndbytatovering omsat til blæk i kroppen, men ideen til et langt større projekt blev også født: - Jeg fik lavet Brøndbylogoet på Brystet i sunny beach i 2008, men det var ikke helt nok for mig. Ville gerne have en der fyldte noget mere, og da ryggen var det sted, hvor der stadig var en del plads, så blev det der. Men inden ideen om ryggen gik fra ide til igangsætning vendte han dog ideen med nogle venner, og der var forskellige designs i spil: - Jeg snakkede med et par kammerater om et par ideer, og de to jeg så foreslog til min tattovør var brønden med den døde mishandlede løve, eller Nanok stående på en kirkegård iført dødens kappe og le, imens han stod og kiggede ned på 11 gravstene, med de resterende hold fra ligaen af. Det blev brønden med den døde løve og ikke Nanok der blev startskuddet til det store projekt på ryggen. I Mikkel Fengers tanker var nu også en ide om, at han ville have den mest iøjenfaldende Brøndbytatovering nogensinde. Sådan noget kræver tid og planlægning, og tillid til en tatovør, som skal kunne forstå passionen og essensen i tankerne bag en sådan tatovering. Nålen blev fortsat lagt i hånden på Hans Fagervold (Tattoos By Hans). - Vi valgte at gå med brønden, med den mishandlede løve, og derfra tog det fart. Da jeg først havde fået lavet brønden med den døde løve og 1964, så var jeg besluttet på, at jeg ville have lavet den fedeste og mest specielle Brøndby tus. Derfor bestilte jeg nogle tider de kommende år, hvor Hans, min tattovør, og jeg snakkede lidt ideer, og det endte så med, at vi fik så meget som muligt med Brøndby, og omkring Brøndby med. Hans fik faktisk rimelige frie hænder, da jeg ved at det er der, at han arbejder bedst og mest kreativt. Projektet har været længe undervejs. Jeg lader Mikkel Fenger selv sætte ord på: - Det hele startede i 2011 eller 2012, og blev lavet færdig her i december 2018. Folk uden passionen for fodbold har ikke altid det samme syn på tatoveringen som andre Brøndbyfan fortæller Mikkel Fenger: - Folk der ikke har noget med fodbold at gøre, synes at man er komplet idiot, og de forstår ikke, at det ikke bare er fodbold for en stor del af os andre, men anerkender dog alligevel, at den er flot. De fleste Brøndby fans der har set den, synes at den er super sprød, og det var også lidt planen med det. På falderebet efter spørgsmålet om prisen for sådan et stykke arbejde tøver Mikkel Fenger et øjeblik. Men smider så et beløb afsted. - Ca. 45-50.000 kroner har den kostet mig.