Brøndby uddeler karantæner efter rottekast
Brøndby har fundet de to personer, der kastede rotter på banen under derbyet med FC København. De får nu karantæne og bøde. Der var festlig stemning på lægterne

Brøndby har fundet de to personer, der kastede rotter på banen under derbyet med FC København. De får nu karantæne og bøde. Der var festlig stemning på lægterne, da Brøndby i påsken tog imod FC København i Superligaens mesterskabsspil. Efter kampen var det dog ikke det sportslige, der var i fokus i medierne. Det var, at der var blevet kastet rotter på banen, da FCK skulle tage et hjørnespark. Brøndby igangsatte efter kampen en undersøgelse, som skulle opklare hvem der stod bag og de er nu fundet, fortæller Troels Bech til Brøndbys hjemmeside. Der er tale om to personer. - Vi var og er stadig ærgerlige over, at fokus efter Derbyet var rettet mod de få, der kan ikke kunne finde ud af at opføre sig anstændigt og ikke på selve kampen og de mange fans, der rent faktisk opførte sig som rigtige fodboldsfans. - Det er derfor tilfredsstillende at den efterforskning, vi igangsatte straks efter slutfløjt, i dag har båret frugt. Det er lykkedes med at identificere og finde frem til to personer, som nu har fået tildelt et års karantæne, samt en afgift hver på 5.000 kroner. Vi kan samtidig meddele, at Vestegnens Politi efterforsker sagen, der kan føre til rejsning af sigtelser imod de to personer. - Som vi sagde efter Derbyet, har vi Danmarks mest atmosfærefyldte fodboldstadion og hjemmebanen for Danmarks suverænt bedste fans. Nogle enkelte individer skal ikke ødelægge det for det store fællesskab. Brøndby tabte samtidig kampen med 0-1.