Brøndby U/19 udbyggede sin positive stime
Jesper "Jobbe" Lindstrøm scorede det vigtige første mål, da Brøndby IF med en sejr på 2-0 over Lyngby BK udbyggede sin positive stime i U/19-Ligaen. Brøndby IF'

Jesper "Jobbe" Lindstrøm scorede det vigtige første mål, da Brøndby IF med en sejr på 2-0 over Lyngby BK udbyggede sin positive stime i U/19-Ligaen. Brøndby IF's hold i U/19-Ligaen er kommet ind i en positiv stime med tre sejre i træk, og den stime skulle de blå/gule fra Vestegnen forsøge at udbygge lørdag eftermiddag på udebane mod det lidt overraskende bundhold fra Lyngby BK. Brøndby-træner Joakim Mattsson sendte disse 11 på banen fra kampens start:Mads Hermansen Kasper Jørgensen - Anton Skipper Hendriksen (A) - Emil Staugaard - Jacob Rasmussen Frederik Nørrestrand Andreas Pyndt Andersen - Agust Hlynsson Jesper "Jobbe" Lindstrøm Ertugrul Teksen - Roni Arabaci Da dommer Frederik Lysemose Hoffmann fløjtede kampen i det fine efterårsvejr af, kunne Brøndby IF notere sig for den fjerde sejr og tredje clean sheet i træk. Gæsterne vandt 2-0. Det vigtige første mål blev sat ind af Jesper "Jobbe" Lindstrøm efter knap en halv times spil, mens Lyngby afgjorde kampen med et selvmål i anden halvleg. - Det var en lidt hektisk kamp. Vi kommer ikke særlig godt fra start, men overtager spillet lige så stille. Vi kommer foran 0-1, og derfra synes jeg, at vi har kampen i vores hænder, sagde Brøndbys målscorer umiddelbart efter kampen til 3point.dk. - Det første mål er på et hjørnespark. Ertugrul finder Roni inde i feltet. Han tager bolden til sig og ligger den videre med fodsålen til mig, der kommer løbende og sparker højt op i det korte hjørne, fortsatte Jesper "Jobbe" Lindstrøm. - Det andet mål bliver scoret af en Lyngby-spiller. Bolden bliver lagt ind over af vores ventre back Jacob, hvorefter en spiller fra Lyngby sparker den ind i eget mål, sluttede Lindstrøm af. Brøndby skal allerede i aktion igen på onsdag kl. 13:00, hvor AGF besøger Vestegnen, inden det næste lørdag står på prestigeopgøret mod FC Midtjylland i Ikast. Kampen i tal Lyngby BK - Brøndby IF 0-2 (0-1) 28. minut: 0-1; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 45. minut: Gult kort til Anton Skipper Hendriksen (BIF) 52. minut: 0-2; Mads Højlund (selvmål) 62. minut: Peter Bjur IND / Agust Hlynsson UD 66. minut: Mikkel Eslund IND / Jesper "Jobbe" Lindstræm UD 73. minut: Lucas Balck IND / Ertugrul Teksen UD 75. minut: Gult kort til Roni Arabaci (BIF) 90. minut: Gult kort til Emil Staugaard (BIF)Stillingen i U/19-Ligaen Brøndbys resultater og program