Brøndby U/19: To mål af Luke Singh ikke nok til point
Stopperen Luke Singh scorede to flotte mål, da Brøndby IF lørdag aftermiddag mødte Esbjerg fB i U/19-Ligaen. Alligevel måtte de blå/gule for første gang i sæson

Stopperen Luke Singh scorede to flotte mål, da Brøndby IF lørdag aftermiddag mødte Esbjerg fB i U/19-Ligaen. Alligevel måtte de blå/gule for første gang i sæsonen gå fra banen uden både sejr og point.FOTOS: 3point.dkMed to sejre i sæsonens første to kampe mod henholdsvis Lyngby BK og SønderjyskE havde Brøndby IF fået en fremragende start på U/19-Ligaen, og det skulle følges op lørdag eftermiddag hjemme på bane 2 mod Esbjerg fB. Brøndby-træner Joakim Mattsson sendte dette mandskab på banen fra kampens start:Mads Hermansen Victor Sørensen - Oscar Salling - Luke Singh - Jacob Rasmussen Peter Bjur - Anis Slimane - Andreas Pyndt Andersen (A) - Giran Pyne-Cole Roni Arabaci - Lucas Balck At kalde det for en startopstilling skal måske tages med et gran salt, men det var den primære opstilling under opgøret. I de første kampe i sæsonen har Brøndby haft for vane at spille de første omkring otte minutter i alle halvlege i en 4-3-3 med Oscar Salling i angrebet og anfører Andreas Pyndt Andersen i forsvaret. Det var således også tilfældet lørdag eftermiddag, og selv om det ikke gav noget direkte udbytte fik Brøndby overtaget i en halvleg, hvor Esbjerg praktisk taget ikke kom til fadet. Værterne bibeholdt den indledende aggressivitet også efter skiftet til de 4-4-2. Det gav pote efter godt og vel ti minutters spil. Burde have ført, men kunne have været bagud Et hjørne blev sendt indover, og gæsterne kunne ikke få ekspederet bolden ud af feltet. I stedet havnede den foran Luke Singh lige omkring straffesparkspletten, og med en førsteberøring hamrede Brøndby-stopperen bolden op i nettaget til en blå/gul føring. Den føring burde have været udbygget inden pausen. Blandt andet havde Lucas Balck to gode muligheder. Først sparkede hen helt forbi bolden på et oplæg fra Roni Arabaci, og siden headede han i forbløffende fri position langt forbi målet efter et kort hjørne og efterfølgende indlæg. Der skulle gå en halv time, før gæsterne havde deres første afslutning - et skud udefra, der gik langt forbi. Siden tabte en ellers flot spillende Mads Hermansen i Brøndby-målet et hjørne, men den efterfølgende afslutning blev blokeret og faren drev over. Da halvlegen var gået ind i dommerens tillægstid fik vestjyderne endnu et hjørne, som blev sendt indover, og med en flot helflugter fik Jonas Søgaard Mortensen udlignet. Udefra lignede det noget af et lykketræf, som ni ud af ti gange var blevet sendt en tur over klubhuset. Intentionerne bedre end evnerne Faktisk nåede Esbjerg at banke på endnu en gang inden pausefløjtet. Marcus Hansen hamrede bolden på overliggeren, og på riposten headede en fri Rasmus Rejnhold forbi mål. Dermed sluttede første halvleg 1-1. En halvleg Brøndby burde have først og vundet 2-0, men man til sidst kunne have tabt 1-2. Efter pausen dalede kvaliteten kraftigt og ikke mindst hos hjemmeholdet, som havde været klart bedst i første halvleg. Intentionerne på begge hold fejlede såmænd ikke noget, men det gjorde evnerne til gengæld. Det gav en noget rodet affære, hvor Esbjerg viste sig en tand mere kyniske, mens hjemmeholdet stort set kun var farlige på dødbolde. Midtvejs i halvlegen fik gæsterne pludselig et straffe på en noget tilfældig, men do korrekt dømt, hands af en ellers igen glimrende Anis Slimane. Mads Hermansen kastede sig imidlertid til den rigtige side og pillede sikkert et ganske vist noget svagt skud fra plettet. Minuttet efter måtte Hermansen dog pille bolden ud nettet alligevel. Efter et ellers fint Brøndby-angreb kom Esbjerg i en omstilling, og en alt for fri Jonas Søgaard Mortensen kunne heade sin anden scoring ind. Brøndby svarede imidlertid hurtigt igen og naturligvis på en dødbold. Luke Singh i højere luftlag Et hjørne i højre side blev smækket indover, hvor en uimodståelig Luke Singh kunne stige højt til vejrs og med stor kraft sende bolden i nettet via sin pandebrask. Ingen Esbjerg-spiller var bare i nærheden af at komme op de samme luftlag. Uden at få skabt nævneværdigt gik Brøndby nu efter sejren, men med masser af minutter tilbage på uret behøvede det ikke betyde, at man skulle glemme at dække op. Det gjorde de blå/gule imidlertid ti minutter før tid, og på en omstilling kunne en helt fri Andreas Sejr Lausen skrue bolden flor ind ved fjerneste stolpe og sende Esbjerg på vinderkurs. Små fem minutter senere headede Luke Singh bolden lige over mål. Naturligvis efter endnu et hjørne. Til gengæld forhindrede Mads Hermansen i den anden ende to gange gæsterne i at lukke kampen. En sidste satsning med Oscar Salling fremme i angrebet var end ikke i nærheden af at bære frugt, og dermed kunne de blå/gule for første gang i sæsonen gå fra banen uden både sejr og point. På trods af nederlaget er Brøndby IF på dette tidlige tidspunkt stadig med helt fremme i U/19-Ligaen, hvor kun OB har maksimumpoint. På grund af landskampe samt en oversidderrunde er Brøndbys næste opgave i ligaen først den 21. september på udebane mod netop OB. Kampen i tal Brøndby IF - Esbjerg fB 2-3 (1-1) 12. minut: 1-0; Luke Singh 38. minut: Gult kort til Luke Singh (BIF) 45. minut: 1-1; Jonas Søgaard Mortensen 63. minut: Andrew Oseni IND / Giran Pyne-Cole UD 64. minut: Gult kort til Andreas Pyndt Andersen (BIF) 68. minut: 1-2; Jonas Søgaard Mortensen 69. minut: Mikkel Eslund IND / Lucas Balck UD 72. minut: 2-2; Luke Singh 80. minut: 2-3; Andreas Sejr Lausen 86. minut: Anton Bisgaard IND / Peter Bjur UDStillingen i U/19-Ligaen Brøndbys IF's resultater og program