
Freja Borne
Brøndby U/19 til stærkt besat turnering i Schweiz
Læs om modstandere, trup og Christian Sørensens forventninger til deltagelsen i den internationale turnering.

Brøndby U/19 deltager henover påsken i en stærkt besat turnering i Schweiz. Udover Brøndby deltager hold som Atalanta og Union Berlin
Cheftræner, Christian Sørensen, som i øvrigt vil være flankeret af den ny-tiltrådte transitionstræner Thomas Lollike og U/17-cheftræner Menno van Dam, har udtaget følgende trup til turerningen:
Lucas Ziegler
Noah Sømmergaard
Malek Bakhit
Waldemar Bjergfelt
Ludwig Vraa Jensen
Erem Özkul
Matteo Grosso
Lukas Larsen
Noah Nartey
Mads Beyer
Mathias Jensen
Bertram Kvist
Clement Bischoff
August Carlsson
Eskild Dall
Oscar Sejrup
Noah Jakobsen (ny spiller i U19 truppen fra den kommende sæson)
Christian Sørensen fortæller følgende om turneringen:
- Vi skal ned at spille et fedt stævne, hvor vi forhåbentligt skal matches benhårdt i en kombineret U/19 og U/20 turnering. Det er en turnering, hvor man må have op til seks U/20 spillere så vi ved, at vores allerede unge hold skal stå på tæer og de skal stå på tæer mod syv andre stærke hold. Vi ser frem til at se denne gruppe blive matchet mod hold, der giver os noget andet end det vi er vant til fra de nationale turneringer.
- At blive matchet internationalt er i den grad noget vi vil kigge endnu mere ind i fremtiden. Vi kommer til at se mere og mere – med det samarbejde vi har med førsteholdet – at der er spillere, for at de skal gøres tidligere klar også skal bringes tidligere op. Vi har så meget kvalitet på akademiet, at vi kommer til at prioritere at deltage i andre turneringer igennem sæsonen der gør, at holdene i U19 ligaen vil blive stillet mere blandet fordi den matchning vi kan få internationalt er noget andet end det som vi – med al respekt – kan få mod størstedelen af holdene i U19 ligaen.
3point.dk vil dække turneringen, som løber fra lørdag til mandag.