3POINT
Mads Beyer

Teis Markfoged

Nyheder4. feb. 2023

Brøndby U/19: Testsejr over nordmænd

Fredag eftermiddag vandt U/19-holdet fra Brøndby Masterclass en træningskamp mod FK Bodø/Glimt fra Norge med cifrene 3-0 på mål af Eskild Dall og Mads Beyer.

3point person
Steen Sørensen4. feb. 2023

Om to uger tager Brøndby IF fat på foråret i U/19-Ligaen med en kamp på hjemmebane mod AGF, og derfor er forberedelserne til forårssæsonen på vej ind i den afsluttende fase.

En del af de forberedelser bød fredag eftermiddag på en træningskamp på bane 2 i Brøndby mellem de blå/gule fra Vestegnen og norske FK Bodø/Glimt. Brøndby mønstrede dette mandskab fra kampens start:

Noah Sømmergaard
Waldemar Bjergfelt (U/17) - Mikkel Durlev - Philip Søndergaard - Lukas Larsen (U/17)
Hamed Traoré (U/17) - Mathias Jensen
August Carlsson - Clement Bischoff
Oscar Sejrup - Eskild Dall (U/20)

Salem (prøvespiller), Matias (prøvespiller), og Benjamin Kold erstattede fra anden halvlegs start henholdsvis Philip Søndergaard, Hamed Traoré og Eskild Dall. Efter en time kom sidstnævnte igen på banen i stedet for Oscar Sejrup, mens Malek Bakhit og Mads Beyer samtidig erstattede Mikkel Durlev og Clement Bischoff.

På scoringer af Eskild Dall (x2) og Mads Beyer (billedet) vandt Brøndby kampen med 3-0 efter en god første halvleg og en noget mere rodet anden. På trods af sejren var Brøndby-træner Christian Sørensen ikke helt tilfreds efter opgøret.

- Mange af de ting, som vi gerne vil bruge kampen på, rammer vi i første halvleg. Flere gode pressekvenser, hvor vi angriber og afslutter hurtigt, mens vi tilsvarende på bolden også får sat spillet godt op med hurtigt spil centralt.

- Vi bør lukke kampen inden pausen, men vi mangler skarphed på de sidste bolde omkring feltet, siger Brøndby-træneren til 3point.dk og fortsætter.

- Anden halvleg bliver mere rodet. Lidt træthed efter en hård uge samt nogle nye konstallationer spiller måske ind på præstationen. Vi indkasserer for mange afslutninger og er til trods for, at vi vinder den 3-0, egentlig ikke helt oppe, hvor vi gerne vil være, slutter Christian Sørensen.

Kampen mod nordmændene var den første af to kampe i denne weekend for U/19-holdet fra Brøndby Masterclass. Allerede i dag lørdag kl. 16:15 lægger bane 2 igen kunstgræs til, når B.93 er modstander.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder