Brøndby U/19 i ny formation med slebet kontrakniv
U/19-holdet fra Brøndby Masterclass mødte onsdag aften FC Nordsjælland i Farum. Jesper "Jobbe" Lindstrøm åbnede målscoringen i en kamp, hvor Brøndby - især i fø

U/19-holdet fra Brøndby Masterclass mødte onsdag aften FC Nordsjælland i Farum. Jesper "Jobbe" Lindstrøm åbnede målscoringen i en kamp, hvor Brøndby - især i første halvleg - havde fået slebet kontrakniven.FOTO: Teis MarkfogedOnsdag aften gik turen til Farum og årets sidste kamp i U/19-Ligaen for Brøndby IF. Nok et af de sværeste steder at spille som udehold i rækken. Til opgaven mod FC Nordsjælland havde Brøndby-træner Joakim Mattsson valgt disse 11 fra start, hvor Mads Hermansen, Anton Skipper Hendriksen og Jesper "Jobbe" Lindstrøm var med fra klubbens Superliga-trup:Mads Hermansen Victor Sørensen - Elias Gärtig - Anton Skipper Hendriksen - Emil Staugaard - Mikkel Eslund Andreas Pyndt Andersen (A) - Anis Ben Slimane Jesper "Jobbe" Lindstrøm Roni Arabaci - Mathias Kvistgaarden På twitter havde Mattsson ellers annonceret en 4-4-2 opstilling med flad midtbane, men den formation blev faktisk kun spillet i det sidste kvarters tid, efter at Laurids Brandt Andersen havde afløst den ene midtstopper Elias Gärtig. De første par minutter stillede Brøndby nærmest i en 4-3-3 med Emil Staugaard rykket op i angrebet, men da Jesper "Jobbe" Lindstrøm scorede allerede i det tredje minut, rykkede Staugaard ned i forsvaret til den ovenfor skitserede 5-3-2 formation. Ændringen fra holdets normale 4-4-2 viste sig at være godt set af Brøndby-træneren. Kontrafodbold af høj høj klasse I en første halvleg, hvor de blå/gule fra Vestegnen viste kontrafodbold af høj høj klasse, havde FC Nordsjælland - trods et stort spilovertag - umådelig svært ved at spille sig frem til chancer. Hen mod slutningen af halvlegen blev det til et par farlige indlæg, som dog ikke blev til reelle chancer. Den anden vej havde værterne umådelig svært ved at håndtere Brøndby-holdets speed og ikke mindst de hurtige angribere. Fint illustretet efter et lille kvarters spil, da Mathias Kvistgaarden stak Roni Arabaci dybt til en friløber fra midterlinjen. Med et par FCN-spillere halsende efter sig strøg Arabaci i høj fart ned mod målet og udplacerede sikkert FCN-keeperen til pauseføringen på 0-2, mens modstanderne appellerede kraftigt for offside. Inden da havde Jesper "Jobbe" Lindstrøm som nævnt scoret opgørets første mål. Jobbe opfangede selv en dårlig clearing fra hjemmeholdets målmand, og med et tørt hug fra kanten af feltet blev bolden sendt usvigelig sikkert i nettet uden chance for selvsamme målmand. FCN-scoring på omstilling To minutter før pausen var FCN-keeperen imidlertid redningsmand og forhindrede med en sand feberredning, at kampen var endelig afgjort ved pausen. Endnu en nærmest perfekt Brøndby-omstilling førte til et indlæg fra højre til en fri Roni Arabaci ved fjerneste stolpe, som sendte bolden skråt tilbage til Mathias Kvistgaarden, der flugtede bolden hårdt mod mål. Efter pausen fik FC Nordsjælland langt bedre fat i det og fik i lange perioder presset gæsterne i bund. De havde dog stadig svært med at spille sig frem til de helt oplagte målchancer, og den anden vej truede Brøndby stadig med hurtige og målrettede kontraangreb - dog mere sporadisk end i første halvleg. Da nordsjællænderne endelig fik reduceret efter knap en times spil, var det paradoksalt nok på en omstilling, hvor Brøndby-holdet blev fanget langt fremme på banen. Det førte til et angreb over Farum-holdets højre side og et præcist indlæg til Joachim Rothmann, der flugtede bolden sikkert i mål uden chance for en ellers velspillende Mads Hermansen i Brøndby-buret. Aftalt Jobbe-udskiftning I en svær anden halvleg kæmpede de blå/gule forbilledligt og fik - nogle gange lidt heldigt - holdt værterne væk fra de helt store chancer. Efter scoringen pressede hjemmeholdet endnu mere på, men bortset fra et stolpeskud i 84. minut havde Brøndby-forsvar og -keeper fint styr på deres afslutninger. Hen mod slutningen fadede presset endda noget ud, og Brøndby kunne køre sejren hjem. Som det kan ses på kampfakta nedenfor blev Jesper "Jobbe" Lindstrøm skiftet ud efter godt og vel en times spil. De mange Brøndby-fans, som er derude, behøver dog ikke blive nervøse. Der var ikke tale om en skade, men snarere en udskiftning efter aftale med cheftræneren for klubbens Superliga-hold Niels Frederiksen. I øvrigt leverede afløseren Jagvir Singh Sidhu et fremragende indhop. Kampen på Farum Park mod FC Nordsjælland var som nævnt årets sidste for Brøndby IF i U/19-Ligaen. De blå/gule åbner foråret på hjemmebane mod SønderjyskE lørdag den 29. februar kl. 13:00. Formentlig på Brøndby Stadions bane 12. Kampen i tal FC Nordsjælland - Brøndby IF 1-2 (0-2) 03. minut: 0-1; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 14. minut: 0-2; Roni Arabaci 41. minut: Gult kort til Joachim Rothmann (FCN) 57. minut: 1-2; Joachim Rothmann 59. minut: Gult kort til Elias Gärtig (BIF) 62. minut: Jagvir Singh Sidhu IND / Jesper "Jobbe" Lindstrøm UD 69. minut: Lucas Balck IND / Roni Arabaci UD 74. minut: Gult kort til Maxwell Woledzi (FCN) 78. minut: Laurids Brandt Andersen IND / Elias Gärtig UDStillingen i U/19-Ligaen Brøndbys IF's resultater og program