3POINT
Nyheder28. okt. 2018

Brøndby U/19 arbejdede sig på medaljeplads

Morten Frendrup åbnede scoringen, da Brøndby IF lørdag eftermiddag spillede sig op på en medaljeplads i U/19-Ligaen ved på hjemmebane at vinde 3-0 over Sønderjy

3point person
3point.dk28. okt. 2018

Morten Frendrup åbnede scoringen, da Brøndby IF lørdag eftermiddag spillede sig op på en medaljeplads i U/19-Ligaen ved på hjemmebane at vinde 3-0 over SønderjyskE. Cifrene lyver dog noget om indsatsen. Lørdag eftermiddag skulle Brøndby IF og SønderjyskE mødes i U/19-Ligaen hos førstnævnte. Brøndby-træner Joakim Mattsson sendte disse 11 ind fra start på en vindblæst og regnvåd bane 2 i Brøndby:Mads Hermansen Kasper Jørgensen - Anton Skipper Hendriksen (A) - Emil Staugaard - Jacob Rasmussen Andreas Pyndt Andersen Morten Frendrup - Agust Hlynsson Jesper "Jobbe" Lindstrøm Ertugrul Teksen - Roni Arabaci Efter godt og vel fem minutters spil fik Jesper "Jobbe" Lindstrøm trukket sig fri til Brøndby og kampens første scoringschance, men skuddet fra kanten af feltet gik forbi mål. Hvis publikum nu troede, at det var startskuddet til en god Brøndby-halvleg, måtte de tro om igen. Specielt i de første 20-25 minutter var de blå/gule på hælene, og det skyldtes primært uskarphed hos gæsterne, at hjemmeholdet ikke kom bagud. Presset sad ikke, som det skulle, og Brøndby-spillerne tog alt formange dårlige beslutninger. Morten Frendrup scorede med et danseskolebuk Samtidig stod SønderjyskE godt på banen, leverede en koncentreret indsats og var fysiks stærkere end de blå/gule. Mod slutningen af halvlegen kom værterne bedre med i kampen, og det bar frugt cirka fem minutter før pausen på en dødbold. Efter flere dårlige hjørnespark fik Brøndby for en gangs skyld sendt bolden ind i det farlige område på kanten af det lille felt, hvor en udækket Morten Frendrup nærmest med et danseskolebuk kunne heade bolden i mål til en lidt misvisende Brøndby-føring. Samme Morten Frendrup leverede i øvrigt et stor arbejdsindsats på den Brøndbys midtbane. Frendrup var konstant i bevægelse og gjorde sig hele tiden spilbar. Han skilte sig som oftest fornuftigt af med bodlen og kronede altså indsatsen med kampens vigtige første scoring. I første halvlegs tillægstid slap en SønderjyskE-angriber fri i feltet og blev skubbet i ryggen. Klart straffespark og dermed fodboldspsillets største chance til en fortjent udligning for holdet fra Haderslev. Mads Hermansen i Brøndby-målet dykkede imidlertid ned og snuppede skuddet fra Ardit Murati. Muligvis en kampafgørende redning. Fra anden halvlegs start kom Peter Bjur på banen for første gang efter sin skade i stedet for islandske Agust Hlynsson, mens Ertugrul Teksen og Jesper "Jobbe" Lindstrøm byttede plads længere fremme på banen. Sandsynligvis for at få mere speed på toppen i den vind, de blå/gule nu fik i ryggen. Skarphed og kynisme til forskel Den omtalte vind kunne meget vel have haft en indflydelse på, at SønderjyskE reelt set var det bedste hold på banen i første halvleg, mens Brøndby - uden at være prangende - var en smule bedre end modstanderne efter pausen. Og ikke mindst var hjemmeholdet mere kyniske, når der opstod målchancer. Efter godt og vel en times spil fordoblede Brøndby sin føring på endnu et hjørne, som blev snittet videre ind, hvor Kasper Jørgensen kom til på kanten af feltet og helflugtede kuglen fladt og hårdt i nettet uden chance for SønderjyskE-keeper Oliver Saundry. Kort efter blev kampen endelig afgjort med målet til 3-0 på en nørmest perfekt omstilling. Peter Bjur fik tilkæmpet sig bolden midt på banen og sendt den videre til Ertugrul Teksen, som med en præcis indeneomsaflevering fik sendt Jesper "Jobbe" Lindstrøm fri i dybden. Jobbe svigtede ikke og sendte sikkert bolden over stregen og ind i nettet. Kort efter fik samme Jobbe en tilsvarende mulighed på en flot diagonalpasning fra Roni Arabaci, men denne gang svigtede skarpheden, så det endte med de 3-0 til Brøndby IF. Set ud fra spil og chancer en alt for stor sejr, da gæsterne også havde gode muligheder for at score, men på dagen var der skarpheden og kynismen til forskel. Til Brøndby-spillernes ros skal det siges, at der - med Morten Frendrup i spidsen - blev arbejdet hårdt på en dag, hvor spillet og presset aldrig rigtig kom til at sidde, som man gerne ville. Desuden fik Peter Bjur sine første 45 minutter i benene efter sin skade og gjorde det absolut fornuftigt - de sidste godt og vel 20 minutter som 10'er, da Ertugrul Teksen blev erstattet af Mikkel Eslund. Kampen i tal Brøndby IF - SønderjyskE 3-0 (1-0) 41. minut: 1-0; Morten Frendrup 46. minut: Peter Bjur IND / Agust Hlynsson UD 55. minut: Gult kort til Morten Frendrup (BIF) 62. minut: 2-0; Kasper Jørgensen 68. minut: 3-0; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 69. minut: Mikkel Eslund IND / Ertugrul Teksen UD 79. minut: Lucas Balck IND / Roni Arabaci UD 89. minut: Gult kort til Andreas Pyndt Andersen (BIF)Stillingen i U/19-Ligaen Brøndbys resultater og program

Mest kommenterede nyheder