Brøndby U/17 skuffede i Køge
Inden kampen i U/17-Ligaen mellem HB Køge og Brøndby IF havde hjemmeholdet blot vundet en gang i sæsonen. Det tal blev fordoblet mod et skuffende Brøndby-mandsk

Inden kampen i U/17-Ligaen mellem HB Køge og Brøndby IF havde hjemmeholdet blot vundet en gang i sæsonen. Det tal blev fordoblet mod et skuffende Brøndby-mandskab. Lørdag var Brøndby IF kørt en tur sydpå for ved middagstid at møde HB Køge i U/17-Ligaen på kunstgræsbanen ved Køge Stadion. På trods af en noget svingende sæson måtte de blå/gule påtage sig favoritrollen overfor en modstander, der inden opgøret blot havde vundet en gang i sæsonen. Brøndby startede i denne formation:Jonathan Fischer Matin Saleh - Tobias Lindhardt - Elias Gärtig - Filip Andersen Laurids Brandt Andersen - Andreas Pyndt Andersen Frederik Valdbjørn Victor Sørensen - Muamer Brajanac (A) - Jacob Rasmussen Det var et forsigtigt spillende, men disciplineret hold, som Brøndby stod overfor. HB Køge overlod ganske enkelt initiativet til gæsterne, som imidlertid ikke formåede at omsætte overtaget til reelle målchancer. Den største kom i første halvlegs tillægstid fra 11 meter-pletten, men skuddet blev flot reddet af HB Køge-keeper Philip Lind. Utilfreds Brøndby-træner På det tidspunkt havde hjemmeholdet bragt sig foran ved playmaker Christian Hansen, og det skulle vise sig at blive opgørets eneste scoring. Brøndby kom - udover tre frispark på kanten af feltet i starten af anden halvleg - aldrig rigtig tæt på at få udlignet. Modsat misbrugte HB Køge en direktør i slutningen af kampen. Oven på det flotte comeback i Silkeborg og senere kvalifikationen til pokalfinalen var det et skuffende resultat og - ikke mindst - en skuffende indsats. Brøndby-træner Frank Hjortebjerg var da også alt andet end tilfreds efter kampen. - Jeg synes ikke, vi gør det godt nok på stort set alle parameter. Vi er dårlige på nogle af de ting, som vi gerne vil være dygtige til, så det er bare uacceptabelt. Der er meget få spillere, som rammer et niveau, de selv vil være tilfredse med. Vi brænder godt nok et straffe, men over hele kampen, får vi skabt alt for få chancer i forhold til, hvor meget HB Køge overlader initiativet til os, siger Hjortebjerg til klubbens hjemmeside. Næste opgave for Brøndby U/17 er det prestigefyldte opgør mod FC Midtjylland. Kampen spilles på bane 2 i Brøndby nu på torsdag kl. 16:00 og er dermed en perfekt opvarmning til pokalbraget inde på selve stadion samme aften. Kampen i tal HB Køge - Brøndby IF 1-0 (1-0) 34. minut: 1-0; Christian Hansen 41. minut: Frederik Nørrestrand IND / Matin Saleh UD 41. minut: Manthias Kvistgaarden IND / Tobias Linmdhardt UD 55. minut: Roni Arabaci IND / Jacob Rasmussen UD 61. minut: Gult kort til Casper Jørgensen (HBK) 79. minut: Gult kort til Muamer Brajanac (BIF) 80. minut: Gult kort til Rasmus Winther Svendsen (HBK)Stillingen i U17-Ligaen Brøndby IF's kampprogram