Brøndby U/17 sejrer i Tyskland
I den forløbne weekend sejrede Brøndby IF i Jugend Euro Cup 2015. Det er en stor international indendørs turnering for U/17-hold, som blev afviklet for 26. gang

I den forløbne weekend sejrede Brøndby IF i Jugend Euro Cup 2015. Det er en stor international indendørs turnering for U/17-hold, som blev afviklet for 26. gang i Gaildorf. Mens Brøndby IF hjemme i Brøndby Hallen spillede sig i semifinalerne ved AL-Bank Cup og erobrede tredjepladsen, brugte klubbens bedste U/17-mandskab hele weekenden på at vinde en stor international turnering i sydtyske Gaildorf lidt udenfor Stuttgart. Det var 26. gang, Jugend Euro Cup blev afholdt, og 19. gang Brøndby var med. For første gang blev det til en samlet sejr i den store indendørs turnering. En ganske fortjent sejr, som de blå/gules cheftræner naturligvis var glad og stolt over. - Det er kæmpe stort! Som hold har vi været utrolig solide, og mange har været forbi for at sige, at det var fuldt fortjent, at vi vandt. I øvrigt blev Oliver (Carrara, red.) stævnets topscorer, skrev Søren Weber Juul i en SMS fra det sydtyske, inden turen gik hjemover.
Trumf på søndag
Efter en lidt tøvende start i de tre kampe lørdag, hvor kun værterne fra TSV Gaildorf blev slået, satte Brøndby trumf på søndag. Blandt andet blev østrigske FC Red Bull Salzburg besejret på et mål fem sekunder før tid. I semifinalen blev det til sejr over GNK Dinamo Zagreb, som med denne årgang vandt U/15-VM for klubhold, mens finalen blev vundet med hele 4-0 over Bayer 04 Leverkusen. Som nævnt blev Oliver Carrara stævnets topscorer med hele 11 træffere i de otte kampe, mens Brøndby blot lukkede fem mål ind i den anden ende.
Brøndby IF's vej mod triumfen
De blå/gule var udover værterne i gruppe med 1. FC Köln, Hamburger SV, FC Red Bull Salzburg og TSG 1899 Hoffenheim. Den anden gruppe bestod af VfB Stuttgart, FC Thun, Hertha BSC Berlin, Bayer 04 Leverkusen, GNK Dinamo Zagreb og FK Dukla Praha. Brøndbys resultater: Lørdagens gruppekampe: Brøndby IF - 1. FC Köln 1-1 TSV Gaildorf - Brøndby IF 0-6 Hamburger SV - Brøndby IF 1-0 Søndagens gruppekampe: FC Red Bull Salzburg - Brøndby IF 2-3 Brøndby IF - TSG 1899 Hoffenheim 3-0 Kvartfinale: Hertha BSC Berlin - Brøndby IF 0-5 Semifinale: GNK Dinamo Zagreb - Brøndby IF 1-2 Finale: Brøndby IF - Bayer 04 Leverkusen 4-0 Allerede i næste weekend drager det talentfulde Brøndby-hold til endnu en stor indendørs turnering i Tyskland. Denne gang er det Keramik Cup i Montabaur, som ligger mellem den gamle vesttyske hovedstad Bonn og Frankfurt am Main: