3POINT
Nyheder10. jun. 2018

Brøndby U/17 satsede og blev straffet

Specielt i første halvleg var Mathias Kvistgaarden bedste mand på banen, da Brøndby IF lørdag eftermiddag havde besøg af Esbjerg fB i U/17-Ligaen. Brøndby-angri

3point person
3point.dk10. jun. 2018

Specielt i første halvleg var Mathias Kvistgaarden bedste mand på banen, da Brøndby IF lørdag eftermiddag havde besøg af Esbjerg fB i U/17-Ligaen. Brøndby-angriberen måtte dog sammen med sine holdkammerater gå skuffede fra opgøret. Lørdag eftermiddag var det tid til sæsonens sidste kamp på hjemmebane for Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen. På besøg var Esbjerg fB, og Brøndby-træner Frank Hjortebjerg havde valgt denne startformation:Tobias Juul Victor Sørensen - Oscar Salling - Elias Gärtig - Marinus Larsen Oliver Rytter - Muamer Brajanac Roni Arabaci (A) - Andrew Oseni - Jacob Rasmussen Mathias Kvistgaarden Med på venstre back var U/15-spilleren Marinus Larsen - lillebror til den tidligere Brøndby- og nuværende LSF-spiller Kristian Larsen, der fredag den 22. juni i en sommerkamp møder de blå/gules Superliga-mandskab. Mest bemærkelsesværdigt var det imidlertid, at den store angriber Muamer Brajanac var rykket ned som 8'er på midtbanen. Frederik Valdbjørn sad ude med karantæne. Kvistgaarden som en kåd fisk i vandet Den rokade skulle langt hen ad vejen vise sig at være en god idé. Det pyntede med noget mere fysik på midtbanen, mens erstatningen helt på top, Mathias Kvistgaarden, specielt i første halvleg boltrede sig som en kåd fisk i vandet. Brøndby fik imidlertid ikke gjort arbejdet færdigt, og det hele endte med et alt for stort nederlag. Kampen var ellers startet fint for de blå/gule, hvor Mathias Kvistgaarden allerede i tredje minut havde et nærgående hovedstød efter et hjørne. Blot to minutter senere var angriberen igen på spil, da angriberen blev spillet helt fri i dybden og tog et træk uden om Esbjerg-keeperen, der ikke så anden udvej end at fælde Kvostgaarden. Gult kort til Alexander Kostow og straffe til Brøndby, som Muamer Brajanac sikkert omsatte til en scoring med et hårdt og fladt skud midt i målet. Det blev startskuddet til en god Brøndby-periode, hvor gæsterne stort set kun var farlige, når hjemmeholdet sløsede med tingene. Eksempelvis var en skidt aflevering fra Muamer Brajanac tæt på at udløse en stor Esbjerg-mulighed. I den anden ende bankede både dagens anfører Roni Arabaci, Andrew Oseni og - endnu en gang - Mathias Kvistgaarden på. Lynede to gange på to minutter Hen mod første halvlegs slutning gik tempoet noget ud af kampen, men de blå/gule havde stadig pænt styr på begivenhederne, da Esbjerg pludselig lynede to gange på to minutter. Først kunne Mads Borchers halvlflugte et indlæg fra venstre ind, mens Andreas Troelsen blot skulle sætte indersiden på bolden som afslutning på en flot omstilling. Umiddelbart inden pausefløjtet fil Mathias Kvistgaarden så mulighed for at bringe balance i regnskabet, da han modtog en perfekt aflevering lige på kanten feltet. Angriberen fik vendt flot rundt og fyret af, men Esbjerg-keeper Alexander Kostow diskede op med en formidabel redning. Anden halvleg blev en noget begivenhedsfattig affære i sommervejret på Brøndby Stadions bane 2. På trods af både mandskabsmæssige og taktiske ændringer undervejs lykkedes det aldrig rigtig hjemmeholdet at få lirket gæsternes forsvar op, og da hele butikken blev satset til sidst, scorede Esbjerg endnu to gange. Frank Hjortebjerg gik all in Efter ti minutter kom Oliver Edip ind som 10'er, Maumer Brajanac rykkede på sin vante angriberplads, mens Mathias Kvistgaarden rykkede ud til venstre og Jacob Rasmussen ned på midtbanen i en ægte 4-3-3. Ti minutter senere kom Simun Sólheim ind på midtbanen, hvor Marinus Larsen også blev rykket op. Jacob Rasmussen gik ned på venstre back og Oliver Rytter ud på kanten. Et kvarter før tid, da Tobias Lindhardt kom ind i forsvaret, blev Oscar Salling sendt op i angrebet i en 4-4-2, og fem minutter senere gik Frank Hjortebjerg all in og sadlede om til 3-4-3 med de tre store Muamer Brajanac, Oscar Salling og Elias Gärtig på top. Satsningen gav imidlertid ikke den ønskede virkning, men i stedet - og helt naturligt - åbninger i den anden ende, og det udnyttede Esbjerg to gange i slutfasen. Brøndby IF mangler nu blot en kamp, inden sommerferien kalder. De blå/gule skal på lørdag en tur til Lyngby for at spille en kamp, hvor kun æren står på spil. Brøndby slutter ligegyldigt hvad på ottendepladsen i U/17-Ligaen, mens Lyngby enten bliver nummer 10 eller 11. FCK og AGF er i en tæt duel om mesterskabet og skal blandt andet mødes indbyrdes på onsdag. Bronzen gå til enten FCN eller AaB. Kampen i tal Brøndby IF - Esbjerg fB 1-4 (1-2) 05. minut: Gult kort til Alexander Kostow (EfB) 05. minut: 1-0; Muamer Brajanac (straffe) 16. minut: Gult kort til Tobias Juul (BIF) 36. minut: 1-1; Mads Borchers 38. minut: 1-2; Andreas Troelsen 51. minut: Oliver Edip IND / Andrew Oseni UD 59. minut: Simun Sólheim IND / Mathias Kvistgaarden UD 66. minut: Tobias Lindhardt IND / Marinus Larsen UD 74. minut: 1-3; Mads Zaar 80. minut: 1-4; Christian HassingStillingen i U17-Ligaen Brøndby IF's kampprogram

Mest kommenterede nyheder