3POINT
Nyheder22. maj 2019

Brøndby U/17 sat til vægs af skarpt tophold

Brøndby IF's U/17-mandskab tabte tirsdag aften med 4-0 til topholdet FC Nordsjælland, der var godt spillende efter pausen og som havde den skarphed, Brøndby sel

3point person
3point.dk22. maj 2019

Brøndby IF's U/17-mandskab tabte tirsdag aften med 4-0 til topholdet FC Nordsjælland, der var godt spillende efter pausen og som havde den skarphed, Brøndby selv manglede. Tirsdag aften var der U/17 Liga-kamp på bane 2, da Brøndby IF tog imod FC Nordsjælland. Cheftræner Anton Lyme sendte følgende 11 spillere på banen fra starten af opgøret:Tobias JuulMatin Saleh - Oscar Salling - Cornelius Allen - Magnus RavnMarinus Løvgren LarsenFrederik Valdbjørn - Laurids Brandt AndersenOliver RytterChristian Friedrich - Mathias Kvistgaarden

Rodet første halvleg

Fra kampens start lignede Brøndby et hold, der gerne ville ud og revanchere det seneste hjemmebanenederlag til Lyngby. De kom offensivt og aggressivt ud og pressede FCN-spillerne højt. Alligevel var det gæsterne fra Farum, der kunne bringe sig foran efter fem minutters spil. Brøndby sjuskede i opspillet og FCN erobrede bolden højt på banen. Herfra så de sig ikke tilbage, men kombinerede sig hurtigt igennem og fik netmaskerne til at blafre. Brøndby var tæt på at svare igen på den bedst mulige måde efter en omstilling. Mathias Kvistgaarsen sendte bolden til venstre til Oliver Rytter, der fik afsluttet, men FCN-keeperen snuppede forsøget. Som halvlegen skred frem, blev det en mere og mere rodet affære. Begge hold lavede en del fejl og var i perioder deres egen værste fjende. Mod slutningen af første halvleg kom der igen lidt slutprodukt på. Først var det FCN, der kom til en god hovedstødsmulighed, men Tobias Juul kom godt ned og reddede bolden helt ude ved den ene stolpe. Minuttet efter gennemførte Brøndby et smukt angreb i den anden ende og fik bolden i nettet, men målet blev underkendt for offside. Derfor gik FCN til pause med en snæver føring.

FCN satte trumf på

I anden halvleg kom Brøndby egentlig fint ud. Både Laurids Brandt Andersen og Mathias Kvistgaarden kom til muligheder, men manglede skarpheden. Skarpheden havde FCN til gengæld og så satte de trumf på. Først udnyttede de igen en opspilsfejl fra Brøndbys side og gjorde kort proces. De erobrede igen bolden højt, men det skal også siges, at FCN-holdet var rigtig godt spillende på den sidste tredjedel og en stor mundfuld for Brøndby-defensiven. Defensiven havde problemer igen fire minutter efter målet til 2-0. En FCN-spiller blev nedlagt i feltet og dommeren dømte straffe. Det blev sikkert eksekveret og 3-0. Brøndby forsøgte at lægge pres på gæsterne, men det blev ofte en berøring og en dribling for meget. FCN virkede komfortable og fik afvist det meste. Brandt Andersen skal roses for virkelig at forsøge at skabe noget offensivt kampen igennem. Det var bestemt ikke alt, der lykkedes for midtbanespilleren, men han var som oftest involveret, når Brøndby blev farlige. Han har et godt drev med bolden og et godt blik for spillet. De to backs Matin Saleh og Magnus Ravn kan også fremhæves, de spillede begge en god første halvleg, men faldt mere med holdet efter pausen. Ravn er sindssygt hurtig og det udnyttede han flere gange til gode drev med bolden, som satte FCN under pres. Men vi så for lidt til de to backs i anden halvleg. I stedet for en livline til Brøndby, endte det med endnu en scoring til FCN. Noah Crone, der var kommet på banen i anden halvleg og havde gjort ondt på Brøndby, scorede til 4-0 til FCN i kampens overtid. FC Nordsjælland indtager nu førstepladsen i U/17 Ligaen, mens Brøndby IF ligger nummer syv. Tirsdag aften skulle der også have været spillet U/16-derby, men det blev aflyst og FCK taberdømt 3-0. KAMPEN I TAL: Brøndby U/17 - FC Nordsjælland U/17, 0-4 (0-1) 6. minut: 0-1; Christoffer Palm 58. minut: 0-2; Hektor Højbjerre-Thomsen 62. minut: Gult kort til Cornelius Allen 63. minut: 0-3; Noah Crone (straffe) 65. minut: Oliver Rytter UD / Andreas Eriksen IND 65. minut: Christian Friedrich UD / Joseph Mwamba IND 76. minut: Cornelius Allen UD / Filip Andersen IND 90. minut: 0-4; Noah Crone

Mest kommenterede nyheder