Brøndby U/17: Operationen lykkedes, men patienten døde
Heller ikke efter lørdagens kamp mod Esbjerg fB har Brøndby IF prøvet at vinde to kampe i træk i U/17-Ligaen denne sæson. På trods af til tider rigtig godt spil

Heller ikke efter lørdagens kamp mod Esbjerg fB har Brøndby IF prøvet at vinde to kampe i træk i U/17-Ligaen denne sæson. På trods af til tider rigtig godt spil endte det med et nederlag på 3-1 i det vestjyske. Til gengæld blev det til en overbevisende Brøndby-sejr i U/15-Ligaen. Efter sejren sidste weekend mod SønderjyskE skulle U/17-holdet fra Brøndby Masterclass denne lørdag forsøge, om det for første gang i sæsonen kunne lykkes at vinde to kampe i træk i ligaen. Modstander var Esbjerg fB på udebane, og Brøndby-træner Kenneth Høier sendte disse 11 på kunstgræsbanen overfor Blue Water Arena fra kampens start:Lucas Ziegler Hjalte Andersen - Alexander Vestergaard - Filip Andersen - Magnus Ravn Marinus Larsen - Louis Christoffersen (A) - Solomon Opoku Bertram Kvist - Christian Friedrich - August Carlsson Kampen forløb langt hen ad vejen helt efter planen set med Brøndby-briller, men det gjorde resultatet ikke. Man kan nærmest sige, at operationen lykkedes, men patienten døde. Det var kynismen i felterne, som Brøndby-holdet manglede, og den havde de vestjyske værter til gengæld. Det resulterede i to hurtige Esbjerg-scoringer lige efter den halve time var spillet. I en flot indledning på anden halvleg fik Brøndbys midtbanespiller Louis Christoffersen bragt fornyet spænding ind i opgøret efter et kvarters spil, men den spænding fik hjemmeholdet slukket med knap tyve minutter igen. Mere skete der ikke i kampen. - Vi har bolden meget og har egentlig godt styr på kampen. De er kyniske og scorer to hurtige mål ud af ingenting. Vi starter rigtig godt ud i anden halvleg, og de rører ikke bolden de første 15 minutter. Vi presser på, men mangler de sidste detaljer for at lykkes med at score mere end det ene mål, siger Brøndbys målscorer til 3point.dk og beskriver sit mål: - Det er på et hjørne, hvor bolden bliver slået ind over. Esbjerg-forsvaret får headet den op i luften, og den falder ned foran mig. På min førsteberøring placerer jeg så bolden nede i hjørnet af målet, forklarer Louis Christoffersen. Næste weekend er det - grundet det ulige antal hold i U/17-Ligaen - Brøndbys tur til at være oversidder, inden det lørdag den 21. marts kl. 13:00 går løs igen med en kamp på hjemmebane mod OB. Kampen i tal Esbjerg fB - Brøndby IF 3-1 (2-0) 32. minut: 1-0; Gustav Jensen 34. minut: 2-0; Zean Peetz Dalügge 46. minut: Joseph Mwamba IND / August Carlsson UD 60. minut: 2-1; Louis Christoffersen 61. minut: Gult kort til Alexander Vestergaard (BIF) 67. minut: Oscar Sejrup IND / Bertram Kvist UD 73. minut: 3-1; Lasse Lauridsen 75. minut: Huseyin Tokat IND / Magnus Ravn UD 82. minut: Gult kort til Andreas Troelsen (EfB) 88. minut: Gult kort til Oscar Sejrup (BIF) Ikke benyttet: Christian Rust (U/15-målmand)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's resultater og program Umiddelbart efter kampene i U/17-Ligaen mødtes de samme to klubber også i U/15-Ligaen, og allerede i første minut bragte Malek Bakhit gæsterne fra Brøndby i front. Inden pausen øgede Mohamed Salah til 0-2. Ti minutter inde i anden halvleg bragte Esbjerg fornyet spænding ind i opgøret, men den punkterede Brøndby med to hurtige scoringer efter en times spil ved henholdsvis Mohamed Salah og Sander Surel Pedersen. Endelig scorede Benjamin Luka Kold Brøndbys femte mål, inden værterne i sidste minut slutteda af med en scoring til 2-5. Brøndbys U/15-drenge sidder også over i den kommende weekend, inden det lørdag den 21. marts gælder en kamp på hjemmebane mod OB. Den fløjtes igang kl. 15:15.Stillingen i U/15-Ligaen Brøndby IF's resultater og program