Brøndby U/17 kom til kort mod topholdet
Langt hen ad vejen leverede Brøndby IF en fornem indsats mod topholdet AGF i U/17-Ligaen. Alligevel blev det til et nederlag på 2-1. Brøndbys mål blev sat ind a

Langt hen ad vejen leverede Brøndby IF en fornem indsats mod topholdet AGF i U/17-Ligaen. Alligevel blev det til et nederlag på 2-1. Brøndbys mål blev sat ind af Jacob Rasmussen. Brøndby IF indledte forårssæsonen i U/17-Ligaen med et nederlag i det prestigefyldte derby mod FC København forrige weekend. Det resultat skulle holdet forsøge at rette op på lørdag eftermiddag, hvor rækkens tophold fra AGF besøgte Vestegnen. Brøndby-træner Frank Hjortebjerg havde valgt denne startformation:Jonathan Fischer Victor Sørensen - Oscar Salling - Elias Gärtig - Jacob Rasmussen Frederik Nørrestrand - Andreas Pyndt Andersen Laurids Brandt Andersen Mikkel Eslund - Muamer Brajanac (A) - Roni Arabaci Som nævnt er AGF førerhold i U/17-Ligaen, og det er formentlig også rækkens bedste hold lige nu. og godt halvvejs i første halvleg viste de topholdets kynisme. På trods af en god Brøndby-start kom gæsterne fra Aarhus i front på deres første reelle afslutning. De blå/gule viste dog god moral og fik hurtigt skabt balance ved venstre back Jacob Rasmussen. - Roni (Arabaci, red.) får en bold dybt ude i kanten af feltet i venstre side. Jeg tager et løb på indersiden, hvorefter han spiller den tilbage med hælen. Jeg tager et par træk ind i feltet og sparker bolden i nettet, siger Jacob Rasmussen til 3point.dk og fortsætter: - Jeg synes, vi havde fint styr på dem i primært den første del af første halvleg, mens anden halvleg blev lidt mere jævnbyrdig med chancer i begge ender. Vi er nødt til at blive skarpere i begge felter, erklærer Brøndbys målscorer. Netop skarpheden i felterne blev afgørende, og her havde østjyderne en større selvtillid og viste også mere modenhed. Det udmøntede sig i den afgørende scoring et lille kvarter efter pausen. I U/17-Ligaen har Brøndby nu en lang pause helt frem til lørdag den 7. april, hvor Vejle kommer på besøg. Inden da - onsdag den 21. marts kl. 19:30 - står de blå/gule på udebane overfor FB i en pokalkvartfinale. Ventetiden benytter holdet til en tur sydpå, hvor modstandere som AS Roma, SS Napoli og AC Milan venter ved Trofeo Beppe Viola i Italien henover næste weekend. Kampen i tal Brøndby IF - AGF 1-2 (1-1) 22. minut: 0-1; Gustav Mogensen 28. minut: 1-1; Jacob Rasmussen 53. minut: 1-2; Marcus Ginnerup 59. minut: Frederik Valdbjørn ind / Laurids Brandt Andersen ud 60. minut: Gult kort til Oscar Fuglsang (AGF) 66. minut: Matin Saleh ind / Victor Sørensen ud 70. minut: Oliver Rytter ind / Oscar Salling ud 78. minut: Gult kort til Roni Arabaci (BIF)Stillingen i U17-Ligaen Brøndby IF's kampprogram