3POINT
Nyheder31. maj 2018

Brøndby U/17 i pokaltriumf mod HB Køge

Brøndbys U/17-hold sikrede sig onsdag aften pokaltitlen, da de besejrede HB Køge med 1-0 i finalen på Frederiksberg Idrætspark. Brøndbys U/17-hold stillede onsd

3point person
3point.dk31. maj 2018

Brøndbys U/17-hold sikrede sig onsdag aften pokaltitlen, da de besejrede HB Køge med 1-0 i finalen på Frederiksberg Idrætspark. Brøndbys U/17-hold stillede onsdag aften til start på Frederiksberg Idrætspark, hvor HB Køge var modstanderen. De to hold plejer normalt at mødes i U/17 Ligaen, men denne aften gjaldt det pokaltitlen. Brøndbys cheftræner Frank Hjortebjerg havde valgt følgende opstilling til kampen:Jonathan Fischer Andrew Oseni - Oscar Salling - Elias Gärtig - Filip Andersen Frederik Valdbjørn - Laurids Brandt Andersen Roni Arabaci - Oliver Rytter - Jacob Rasmussen Muamer BrajanacEn kølig og elegant afslutning De to hold følte hinanden på tænderne i kampens indledning og det gav en relativt chancefattig start, lige indtil HB Køge fik en gylden mulighed efter knap ti minutters spil. En HB Køge-spiller fik en friløber, men et par Brøndby-forsvarere spænede tilbage og nåede at forpurre muligheden. Men så tog Brøndby over. Først lagde Muamer Brajanac flot bolden af til Filip Andersen, som kom helt fri i feltet, men som misbrugte en god mulighed og sendte bolden forbi mål. Få minutter senere lykkedes det alligevel for de blågule. Efter et godt angreb endte Jacob Rasmussen med bolden i feltet og han vippede køligt og elegant bolden over HB Køge-keeperen til 1-0 til Brøndby. Ubegrænsede udskiftninger Pokalturneringerne i ungdomsrækkerne er ikke landsdækkende, så denne mellem HB Køge og Brøndby IF hørte under SBU og derfor også de regler. Der spilledes derfor med ubegrænsede udskiftninger og ti minutters udvisning ved gult kort. Brøndby satte Mikkel Eslund i spil i stedet for Brajanac efter 26 minutters spil og Eslund var tæt på at komme frem til en god chance kort efter han var kommet på banen, men det løb ud i sandet. Brøndby var bedst i første halvleg og HB Køge var tættest på efter en standardsituation, men Hjortebjergs tropper kunne gå til pause med en 1-0-føring. Jacob Rasmussen var meget livlig på sin venstrekant i første halvleg og var blandt Brøndbys bedste i de første 45 minutter. Maestro Rytter I anden halvleg startede Brøndby også bedst. Roni Arabaci leverede lækre driblinger i feltet og det endte med en afslutning, der tog ydersiden af stolpen. HB Køge skulle frem og udligne og kom derfor bedre med i kampen, men Brøndby tilkæmpede sig overtaget i kampen igen, særligt takket være Oliver Rytter. Midtbanespilleren med nummer 10 på ryggen orkestrerede spillet for de blågule, tog tempoet ud, når det skulle tages ud, og satte det op, når det skulle sættes op. Endvidere lagde han gode, dybe, diagonalafleveringer til holdkammeraterne og en af dem tilfaldt Eslund, der kom helt fri og burde have scoret. Brøndby havde også et forsøg på overliggeren, men i den anden ende sørgede Fischer også for at HB Køge ikke fik udlignet, da han diskede op med to fremragende redninger i slutfasen. Det endte derfor med en 1-0-sejr til Brøndby, som dermed vandt pokalturneringen. Oliver Rytter blev kåret som kampens spiller.

Mest kommenterede nyheder