3POINT
U17 straffespark

Freja Borne

Nyheder16. mar. 2024

Brøndby U17: Fire mål på 13 minutter sænkede Lyngby

Brøndby U17 startede sløvt, men sluttede stærkt da Lyngby lørdag eftermiddag blev sendt hjem med et nederlag på 4-2. Brøndby scorede alle fire mål over en periode på bare 13 minutter.

3point person
Jakob Kjærgaard16. mar. 2024

Brøndby U17 skulle lørdag eftermiddag spille forårssæsonens første hjemmekamp, da Lyngby var taget den korte tur til Brøndby Stadions bane 2. U17-holdet ville, med en sejr i dagens kamp, og efter en god start på foråret, for alvor have mulighed for at melde sig ind i kampen om de sjovere placeringer i U17-ligaen. Til hente de tre point hjem havde cheftræner, Viktor Kynde, udvalgt følgende 11 spillere:

Mamadou Jalloh (Årgang 2006)
Noah Kirkegaard (2007), Oliver Sejer (2006), Sebastian Rosenwanger (2007), Oliver Wettergren (2007)
Jakob Wismann (2007)
Ali Al-Najar (2008), Sander Larsen (2008)
Viggo Poulsen (2008)
Jacob Ambæk (2008), Mathias Werther Andersen (2007)

På bænken startede: Markus Petersen (2008), Rasmus Lynder (2007), Casper Svart (2008), Elo Sandersen (2008), Anton Peters (2008). Glædeligt var det at se Jakob Wismann, et af de stærke kort på U17-mesterholdet i fjor, og Rasmus Lynder være tilbage i kamptruppen efter begge spillere har været ualmindeligt hårdt ramt af skader i indeværende sæson.

Kampen startede meget uheldigt og kaotisk; for dommeren havde nærmest ikke fløjtet kampen i gang inden Sebastian Rosenwanger, efter mindre end et minut, måtte lade sig udskifte med hvad der lignede en knæskade. Det næste problem var, at Lynder, som skulle overtage pladsen fra Rosenwanger, endnu ikke havde varmet op og vi skulle således hen til omkring minut 10 før Lynder kunne løbe på banen som erstartning for skadede Rosenwanger. Brøndby spillede derfor i undertal i de første 10 minutter af kampen. Med Lynders skadeshistorik in mente var det dog måske meget fornufigt, at man ikke blot smed ham på banen.

Om det kan tilskrives den kaotiske start på kampen skal være usagt, men Brøndby U17 fandt aldrig sine ben i 1. halvleg. Det der ellers normalt karakteriserer dette U17-holdet er en enorm aggressivitet i presset, intensitet i spillet med bolden og initiativerige spillere. Men netop dét udtryk så vi ikke meget til i 1. halvleg - det hele var lidt mat og selv Brøndbys afvikling af dødebolde foregik i et lavt tempo. I spillet mod bolden kunne Brøndbys spllere ikke fange Lyngby i det høje pres, hvorved Lyngby forholdsvist nemt kunne spillere sig ud af fase 1. Presset var meget individuelt og det betød, at de enkelte spillere kom til at dække meget store områder alene. Herudover var Brøndbys spil med bolden langsomt, ufarligt og meget til siden i en skål rundt om Lyngbys organisation. Det skal dog siges, at Lyngby stod enormt lavt på banen, oftest med fem spillere i bagkæden, men Brøndbys store overtag på bolden udmøntede sig ikke i et væsentligt overtag i chanceskabelsen. Til trods for at en signifikant delt af spillet foregik på Lyngbys banehalvdel var tilfaldt Brøndbys eneste muligheder i 1. halvleg Jacob Ambæk på et hovedstød i feltet og Mathias Werther på en meget kvalificeret afslutning fra distancen - bortset var disse to muligheder var det en aldeles begivenhedsfattig 1. halvleg fra Brøndbys side. I den anden ende af banen var Lyngby sjældne gæster, og ikke meget farligere, Brøndby forsvarede omstillingerne fint, men i det 20. minut bragte sig foran 0-1 på et hovedstød efter hjørnespark - 0-1 var derfor også resultatet, da dommerne fløjtede de 22 spillere til pause.

Håbet var, at Brøndbys spillere og trænere i samarbejde kunne finde holdets normale udtryk frem til starten af 2. halvleg, men allerede efter fem minutter bragte Lyngby sig yderligere foran, da de kombinerede sig fint igennem Brøndby-defensiven inden en Lyngby-angriber sendte bolden i det lange hjørne. Lyngby havde derfor scoret to mål på deres to afslutninger. Effektivt. Nu var det op ad bakke. Brøndby havde sandsynligvis snakket om i pausen, at udtrykket skulle være langt bedre i 2. halvleg og inden spillerne nåede at se sig om, var de nu nødsaget til at hente minimum to mål for bare at få point. Efter en times spil - og nede 0-2 - blev tre af holdets bærende spillere i form af Lynder, Wismann og Al-Najar tilmed skiftet ud, af fysiske årsager, og umiddelbart så vejen til point i dagens kamp derfor endnu sværere og længere ud. Indskiftningerne, Elo Sandersen, Casper Svart og Markus Petersen, kom dog på banen med en fed energi og sammen med 0-2 målet til Lyngby var det et signal til drengene om, at arbejdshandskerne måtte tages på - og det blev de. Indskiftningerne medførte flere rokeringer på Brøndby-holdet. Elo Sandersen kom ind på toppen og skubbede Mathias Werther ned på 8'eren, hvilket bekom Werther meget vel - efter en svær kamp på sidste linie på 9'er positionen spillede han stærkt, da han kom længere tilbage på banen. Markus Petersen kom ind på venstre back, hvilkede skubbede Oliver Wettergren ind i det centrale forsvar i stedet for Rasmus Lynder.

Efter at have ændret i positionerne i det høje pres begyndte presset at sidde bedre og kombinationerne blev skarpere og skarpere omkring Lyngbys felt, hvilket også viste sig på måltavlen. I det 64 minut reducerede den angrebsivrige højre back, Noah Kirkegaard, som var en af Brøndbys absolut bedste i 2. halvleg, da Brøndby formåede at spille Lyngby tynde inden Noah Kirkegaard blev spillet fri i højre side af feltet og sikkert afsluttede i det lange hjørne. Herefter gik det stærkt. I løbet af de efterfølgende 13 minutter scorede Brøndby yderligere tre gange. Mathias Werther bragte Brøndby på 2-2 i en situation, hvor han kom først på et knaldthårdt og fladt indlæg fra Noah Kirkegaard fra højre side. Elo Sandersen gjorde det til 3-2, da Viggo Poulsen med en flot hælaflevering fik spillet Sandersen fri inden Werther med sit andet mål - og i det 77. minut - fuldendte comebacket med sin scoring til 4-2. Dermed havde Brøndby fra minut 64 til minut 77 formået at score fire gange og fuldstændig vende kampen på hovedet. Præstationen i løbet af de sidste 20 minutter var meget stærk og det velkendte udtryk fra U17-holdet med masser af aggressivitet og intensitiet var tilbage. Det var især en fornøjelse at se Noah Kirkegaard på højre back - aggressiv, angrebsivrig, han kom konstant i gode positioner og bidrog med mål og assist. Meget flot 2. halvleg af Kirkegaard.

Herefter ebbede kampen mere eller mindre ud og Brøndby kørte sikkert sejren hjem i de sidste minutter. Lyngby formåede ikke at blive farlige og true Brøndbys feltet, hvilket havde været billedet igennem hele kampen, hvor Lyngby scorede to mål på nærmest deres to eneste chancer i kampen. Kun et Lyngbyfrispark på kanten af feltet i overtiden truede Brøndby lidt, men det blev dog sparket langt over mål.

Brøndby vandt derfor opgøret med 4-2 og holdet kan nu holde en landskampspause inden det helt suveræne tophold i U17-ligaen, OB, gæster bane 2 d. 30 marts.

Kampen i tal:
20 min: 0-1 Lyngby
51 min: 0-2 Lyngby
64 min: 1-2 Noah Kirkegaard
67 min: 2-2 Mathias Werther Andersen
72 min: 3-2 Elo Sandersen
77 min: 4-2 Mathias Werther Andersen

9 min: Sebastian Rosenwanger, UD/Rasmus Lynder, IND
61 min: Ali Al-Najar, UD/Elo Sandersen, IND
61 min: Jakob Wismann, UD/ Casper Svart, IND
61 min: Rasmus Lynder, UD/Markus Petersen, IND
79 min: Jacob Ambæk, UD/Anton Peters, IND

Mest kommenterede nyheder