3POINT
Nyheder18. aug. 2019

Brøndby U/17 fældet af tidligere holdkammerat

Marinus Larsen scorede og var bedste mand for Brøndby IF, da U/17-Ligaen blev åbnet med en kamp mod Lyngby BK. Den tidligere holdkammerat Victor Sander Petersen

3point person
3point.dk18. aug. 2019

Marinus Larsen scorede og var bedste mand for Brøndby IF, da U/17-Ligaen blev åbnet med en kamp mod Lyngby BK. Den tidligere holdkammerat Victor Sander Petersen fældede de blå/gule med to scoringer i en klar Lyngby-sejr. Lørdag eftermiddag indledte Brøndby IF deres sæson i U/17-Ligaen med en hjemmekamp mod Lyngby BK. Til opgaven måtte Brøndby-træner Anton Lyme undvære Hjalte Andersen og Solomon Opoku, der begge er i England med det danske U/16-landshold, og sendte dette mandskab på banen fra kampens start:Lucas Ziegler Joseph Mwamba - Cornelius Allen - Filip Andersen (A) - Lucas Bakx Marinus Larsen Salieu Drammeh - August Wilquin Christian Friedrich - Oscar Sejrup - Magnus Ravn Lucas Bakx, August Wilquin og Oscar Sejrup er alle fra den nyoprykkede årgang 2004, og de blev hurtigt til fire af slagsen på banen. I et af kampens første lovende angreb kom Christian Friedrich uheldigt ud af en nærkamp på kanten af Lyngbys straffesparksfelt og måtte skadet lade sig erstatte af Huseyin Tokat. Yderligere to 04'ere kom på banen i løbet af kampen. Lige ind i kontrakniven Det blå/gule hjemmehold tiltvang sig hurtigt et spilovertag, men der gik næsten en time, før Brøndby havde det første forsøg indenfor målrammen. Det var Marinus Larsen - dagens bedste Brøndby-spiller - der skød udefra, men lige på Lyngby-keeper Nicklas Nilsson. Der skulle gå yderligere et kvarter, før Brøndby viste sig farlige for alvor. På det tidspunkt førte Lyngby med pausestillingen 3-0, og midtvejs i anden halvleg øgede de til 4-0. Det første og det sidste mål i øvrigt sat ind af Victor Sander Petersen, der så sent som i sidste sæson var holdkammerat med de fleste af Brøndby-spillerne som en del af U/17-truppen i Brøndby Masterclass. Som nævnt havde de blå/gule et spilovertag, men de løb gang på gang lige ind i kontrakniven, og Lyngby viste langt mere målrettethed og kynisme. Enten erobrede de bolden langt fremme efter et højt og aggressivt pres, eller også stod de lidt længere tilbage og lukrerede på dumme opspilsfejl af hjemmeholdet. Det var opskriften til samtlige fire scoringer. Med et kvarter plus det løse igen forhindrede Lucas Ziegler med en klasseredning på en helt fri Lyngby-spiller efter et flot og gennemspillet angreb, at Brøndby kom yderligere bagud. To minutter senere viste værterne sig for første gang reelt farlige, da Marinus Larsen tog en god tur ind i og gennem feltet, indtil midtbanespilleren blev hægtet af Lyngbys keeper. Larsen scorede selv sikkert på det efterfølgende straffe. En åben slagudveksling Inden da havde Marinus Larsen haft et direkte frispark lige på målmanden og et skruet skud lige forbi den fjerneste stolpe. I det hele taget viste Larsen god moral og tog offensivt ansvar i denne periode. Endda efter at have været synderen med et dumt boldtab i forbindelse med Lyngbys fjerde scoring. Siden tvang Larsen en klasseredning ud af Lyngbys målmand med et lumsk skud med retning mod det fjerneste hjørne. Efter reduceringen blev kampen lidt af en åben slagudveksling, og med lidt held kunne Brøndby i løbet af det sidste kvarter have scoret yderligere et par gange og dermed skabt fornyet spænding i opgøret. Til gengæld havde Lyngby også muligheder - blandt andet et stolpeskud - for endegyldigt at lukke affæren. Alt i alt er der intet at indvende mod gæsternes klare sejr. Man kan selvfølgelig altid spekulere i, hvordan kampen havde udviklet sig, hvis Christian Friedrich var kommet fri til udligning i kampens indledning i stedet for at blive skadet. Det er og bliver imidlertid kun spekulationer, som ikke kan bortforklare en gennem det meste af kampen tandløs og ukoncentreret indsats af de blå/gule på trods af et pænt spilovertag. Kampen i tal Brøndby IF - Lyngby BK 1-4 (0-3) 04. minut: 0-1; Victor Sander Petersen 10. minut: Huseyin Tokat IND / Christian Friedrich UD 23. minut: 0-2; Adam Vendelbo Clement 45. minut: 0-3; Adam Vendelbo Clement 55. minut: Gult kort til Lucas Bakx (BIF) 64. minut: Kasper Larsen IND / Lucas Bakx UD 66. minut: 0-4; Victor Sander Petersen 67. minut: Gult kort til Victor Sander Petersen (LBK) 71. minut: Mikkel Fredsgaard IND / Cornelius Allen UD 78. minut: 1-4; Marinus Larsen (straffe) 90. minut: Gult kort til Tobias Storm (LBK) Ikke benyttet: Lucas LangeStillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's resultater og program

Mest kommenterede nyheder