3POINT
Nyheder2. sep. 2019

Brøndby U/17: Dårlig start og manglende skarphed kostede point

På trods af en godkendt indsats kunne Brøndby-keeper Lucas Ziegler ikke fejre sin forlængelse af kontrakten med en sejr. Lørdag eftermiddag mødtes de blå/gule f

3point person
3point.dk2. sep. 2019

På trods af en godkendt indsats kunne Brøndby-keeper Lucas Ziegler ikke fejre sin forlængelse af kontrakten med en sejr. Lørdag eftermiddag mødtes de blå/gule fra Vestegnen og Esbjerg fB i U/17-Ligaen på bane 2 i Brøndby.FOTO: 3point.dkInden lørdagens kamp mod Esbjerg fB hjemme på bane 2 havde Brøndby IF lagt ud med et nederlag og en sejr i U/17-Ligaen. I forsøget på at fordoble antallet af sidstnævnte sendte Brøndby-træner Anton Lyme dette hold på banen fra kampens start:Lucas Ziegler Joseph Mwamba - Cornelius Allen - Filip Andersen (A) - Hjalte Andersen Marinus Larsen Louis Peña Christoffersen - August Wilquin Solomon Opoku Oscar Sejrup - Christian Friedrich I en generelt dårlig første halvleg, som til tider lignede en sommerkamp, var gæsterne fra Esbjerg længe det bedste hold på banen. Brøndby virkede ikke helt klar fra første fløjt, og det udnyttede Esbjerg til en tidlig scoring. Efter et par koks i Brøndby-forsvaret slap Frederik Brinck Ehrhorn helt fri i feltet, trak uden om keeper Lucas Ziegler, som forleden forlængede sin kontrakt med Brøndby IF, og fik fra en spids vinkel sendt bolden over stregen til vestjysk føring. Brøndby vågnede endelig op Omkring den halve time var det som om, at Brøndby-drengene endelig vågnede op, og resten af halvlegen havde de blå/gule et pænt overtag. Det resulterede dog ikke i de helt store chancer. Tættest på var Marinus Larsen med et frispark, der prellede af mod målrammen helt oppe i det fjerneste hjørne. Brøndby fortsatte de gode takter efter pausen, hvor Anton Lyme havde foretaget en dobbeltindskiftning. Lucas Bakx kom ind på venstre back, mens Hjalte Andersen gik ind i det centrale frosvar og Cornelius Allen ud. Samtidig blev Solomon Opoku erstattet direkte af Salieu Drammeh. De gode Brøndby-takter var imidlertid primært offensivt, hvor der blev etableret et godt tryk på Esbjerg-holdet, som til gengæld var effektive i deres omstillinger og gang på gang overløb Brøndby-forsvaret. Det gav gode chancer i begge ender i en langt mere underholdende anden halvleg. Esbjerg trykket helt i bund Desværre for hjemmeholdet var det gæsterne, som først fik udbytte af anstrengelserne. Selvfølgelig på en omstilling efter, at Christian Friedrich havde smidt bolden væk midt på banen. To Esbjerg-angribere slap igennem, og selv om Lucas Ziegler flot reddede i første omgang, så var gæsternes Zean Peetz Dalügge først over returen og kunne nemt sende bolden i det tomme målnet. Hjemmeholdet viste dog god moral og knoklede på. Der blev naturligvis satset endnu mere fremad, hvilket lige så naturligt gav chancer i begge ender. Flere gange måtte Lucas Ziegler agere redningsmand. Efterhånden som tiden gik blev presset på Esbjerg dog tungere og tungere, og hen mod slutningen var de trykket helt i bund. En kombination af manglende skarphed hos Brøndby-spillerne, heroisk forsvarsspil af Esbjerg og ikke mindst en god portion held forhindrede imidlertid scoringer til hjemmeholdet, og dermed endte det med en sejr på 2-0 til gæsterne fra Esbjerg. Næste opgave for Brøndby IF i U/17-Ligaen er nu på lørdag, hvor FC Nordsjælland kommer til Vestegnen. Der er kickoff kl. 15:30 på bane 2 i Brøndby. Kampen i tal Brøndby IF - Esbjerg fB 0-2 (0-1) 07. minut: 0-1; Frederik Brinck Ehrhorn 46. minut: Lucas Bakx IND / Cornelius Allen UD 46. minut: Salieu Drammeh IND / Solomon Opoku UD 50. minut: Gult kort til Lucas Bakx (BIF) 59. minut: 0-2; Zean Peetz Dalügge 71. minut: Gult kort til Louis Peña Christoffersen (BIF) 72. minut: Benjamin Kold IND / Louis Peña Christoffersen UD 81. minut: Gult kort til Zean Peetz Dalügge (EfB) 82. minut: Gult kort til Malthe Nielsen (EfB)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's resultater og program

Mest kommenterede nyheder