Brøndby-trio skal møde Brasilien
Brasilien er blandt modstanderne, når Danmark i næste måned deltager ved en stærk U/16-turnering i Frankrig. Andreas Pyndt Andersen er sammen med to klubkammera

Brasilien er blandt modstanderne, når Danmark i næste måned deltager ved en stærk U/16-turnering i Frankrig. Andreas Pyndt Andersen er sammen med to klubkammerater fra Brøndby IF med i den danske trup.FOTO: brondby.comMidt i april deltager det danske U/16-landshold i en særdeles stærkt besat turnering i Frankrig, og tidligere i dag har landstræner Michael "Mex" Pedersen udtaget den rød/hvide trup. Tidligere i denne måned var en bruttotrup til træningssamling i Vildbjerg, hvor Brøndby IF havde hele fem spillere med. Den trup er nu barberet ned til foreløbig 19 mand - der udtages yderligere én spiller senere - og de blå/gule fra Vestegnen er stadig flot repræsenteret. Højre back Frederik Nørrestrand, den centrale midtbanespiller eller midtstopper Andreas Pyndt Andersen samt den store topangriber Muamer Brajanac er blandt Michael "Mex" Pedersens udvalgte. Simon Rossil og Mikkel Eslund kom ikke gennem landstrænerens nåleøje denne gang.
Danmark møder Brasilien og Marokko
Der er ialt 12 hold med i Mondial Football Montaigu fordelt i fire grupper med tre hold i hver. Danmark er i Gruppe C og møder Brasilien den 11. april kl. 18:30 samt Marokko samme tid den 12. april. Derefter står den på placeringskampe den 15. og 17. april. De øvrige tre grupper: Gruppe A: Cameroun, Frankrig og Kina. Gruppe B: England, Mexico og Portugal. Gruppe D: Belgien, Japan og USA.