3POINT
Nyheder26. mar. 2018

Brøndby-trio med i dansk remis mod Tjekkiet

Anton Skipper Hendriksen fik spilletid i begge kampe, da det danske U/18-landshold på udebane mødte Tjekkiets ditto. Truppens øvrige tre Brøndby-spillere kom og

3point person
3point.dk26. mar. 2018

Anton Skipper Hendriksen fik spilletid i begge kampe, da det danske U/18-landshold på udebane mødte Tjekkiets ditto. Truppens øvrige tre Brøndby-spillere kom også i aktion med hver en startplads. Det danske U/18-landshold har været en tur i Tjekkiet og Hradec Kralove for at spille to venskabskampe mod værtsnationen. Med i den danske trup var fire spillere fra Brøndby IF, og de kom alle i aktion på turen. Det første af de to opgør blev spillet fredags, og Brøndby-keeper Mads Hermansen var blevet valgt til at vogte det danske mål, i en kamp hvor Danmark var pænt med spillemæssigt. Der manglede imidlertid et slutprodukt, så de rødklædte danskere kom aldrig nærmere en scoring end at drøn på overliggeren kort før pausen. Det gjorde de tjekkiske værter til gengæld hele tre gange, så det endte med en sikker sejr på 3-0 til hjemmeholdet. Mads Hermansen var måske en smule skidt placeret ved den første scoring efter et hjørne, men var til gengæld totalt prisgivet ved de to øvrige. Først et drøn af en halvflugter udefra op i det ene målhjørne, og siden blev det danske forsvar spillet tyndt i en grad. så Hermansen til sidst var alene med to tjekker, som nemt kunne spille udenom målmanden til kampens sidste scoring. I de døende minutter kom Anton Skipper Hendriksen på banen. Spillemæssig dansk dominans Ved andendagsgildet mandag formiddag startede Brøndby-stopperen inde sammen med de to klubkammerater Peter Bjur og Magnus Warming på hver sin kant, mens Hermansen denne gang planmæssigt måtte tage plads på bænken. Skipper fik fuld spilletid, mens Warming gik ud efter en times spil og Bjur med tyve minutter tilbage. På det tidspunkt var stillingen 1-1 i en kamp, som danskerne dominerede spillemæssigt, mens tjekkerne viste sig mere kyniske. Hjemmeholdet havde bragt sig i front efter knap en halv time, men Danmark fik hurtigt udlignet ved Christian Tue. Godt et kvarter før tid kom Danmark i front ved indskiftede Nikolas Terkelsen Nartey, men blot fem minutter senere udlignede Tjekkiet til slutresultatet 2-2, da den danske Viborg-keeper Lucas Lund Pedersen ikke kunne holde et skud, og en tjekkisk angriber var hurtigst over returen. Kampene i tal Tjekkiet - Danmark 3-0 (2-0) 13. minut: 1-0; Filip Kaloč (FC Baník Ostrava) 22. minut: 2-0; Filip Kaloč (FC Baník Ostrava) 64. minut: 3-0; Tomáš Zlatohlávek (SK Sigma Olomouc) Tjekkiet - Danmark 2-2 (1-1) 28. minut: 1-0; Michal Kohút (1. FC Slovácko) 34. minut: 1-1; Christian Tue (FC Midtjylland) 75. minut: 1-2; Nikolas Terkelsen Nartey (1. FC Köln) 80. minut: 2-2; Tomáš Kepl (FC Viktoria Plzeň)

Mest kommenterede nyheder