3POINT
Nyheder13. aug. 2019

Brøndby-træner vil angribe returkampen i Braga: Den er aldrig lukket, men der skal et mirakel til

Brøndby tabte torsdag aften 2-4 til Braga på hjemmebane, og dermed ser det mere end almindelig svært ud forud for returkampen. Men Brøndby kommer ikke til at gi

3point person
3point.dk13. aug. 2019

Brøndby tabte torsdag aften 2-4 til Braga på hjemmebane, og dermed ser det mere end almindelig svært ud forud for returkampen. Men Brøndby kommer ikke til at give sig uden kamp. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Det gik ikke som planlagt for Brøndby, da de torsdag tog imod SC Braga i Europa League-kvalifikationen. Portugiserne vandt 4-2 på Brøndby Stadion, og Brøndby skal dermed til Portugal og vinde med tre mål - eller en meget målrig to-målssejr - for at holde liv i drømmen om Europa League. Det var særligt defensivt, det haltede for Brøndby torsdag aften, og de fejl skal udryddes forud for næste kamp. - I Europa kan du ikke tillade dig at lave sådan nogle fejl. Når man møder sådan et hold, så vil de straffe dig. Sådan er det, og det må vi lære af, sagde Niels Frederiksen efter kampen til 3point.dk. Han har ikke tænkt sig at opgive avancementet allerede, men erkender at han ikke står med følelsen af, at kampen stadig er åben. - Nej, det føler man ikke den er. Den er aldrig lukket, men der skal et mindre mirakel til, hvis vi skal videre fra denne her. Det bliver rigtig, rigtig svært. Returopgøret mod Braga spilles torsdag klokken 20:45.

Mest kommenterede nyheder