Brøndby-træner satte back på midtbanen: Man kan altid diskutere om noget skulle være anderledes
Niels Frederiksen overraskede de fleste, da han søndag satte Johan Larsson på midtbanen. Han vil ikke afvise, at det var en fejl, men påpeger, at alle spillede

Niels Frederiksen overraskede de fleste, da han søndag satte Johan Larsson på midtbanen. Han vil ikke afvise, at det var en fejl, men påpeger, at alle spillede dårligt før pausen og alle steppede op i anden halvleg. FOTO: Teis Markfoged Der gik et chok gennem de fleste Brøndby-fans, da de så søndagens startopstilling mod AGF. Her var Johan Larsson nemlig placeret på den centrale, defensive midtbane. Højrebacken har aldrig spillet der før, og det fik mange til at tænke i, om der måske skulle skiftes formation eller om der slet og ret var sket en fejl. Der var dog en mening med prioriteten, fortæller Niels Frederiksen. - Vi skulle have en ind, der kunne erobre nogle bolde. Vi vidste, det ville blive en duelpræget kamp og det blev det jo også, fortalte Niels Frederiksen til 3point.dk efter kampen. I anden halvleg blev Hany Mukhtar skiftet ind og Larsson rykket tilbage på sin vante position. Efter kampen diskuterede fans og eksperter heftigt, om det var en fejl at placere Larsson centralt. - Det kan man altid diskutere, men det er fuldstændig hypotetisk at stille de spørgsmål om vi skulle have gjort noget anderledes. Det kan godt være, vi skulle det. For det utrænede øje kan det godt være, at man tænker, at når det så bedre ud i anden halvleg, så var det Mukhtar der gjorde forskellen. Det var i virkeligheden alle spillere, der gjorde forskellen. Om Larsson starter inde - og i så fald hvor på banen - i næste kamp, finder vi ud af søndag, når Brøndby tager til Telia Parken.