Brøndby-træner glæder sig over Vigen-comeback: Han giver en god balance
Efter en længere skadespause var Lasse Vigen søndag tilbage i Brøndbys startopstilling, og det glæder Brøndby-træner Niels Frederiksen. FOTO: Ian Nielsen / Ian

Efter en længere skadespause var Lasse Vigen søndag tilbage i Brøndbys startopstilling, og det glæder Brøndby-træner Niels Frederiksen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Forud for sæsonen var mange Brøndby-fans meget tilfredse med midtbanens beskaffenhed. Men så begyndte skaderne at komme rullende. Hany Mukhtar. Lasse Vigen. Simon Tibbling. Kasper Fisker. Pludselig så midtbanen ikke længere så stærkt besat ud som tidligere. Men det lysner for Niels Frederiksen. Onsdagens pokalkamp bød på en indskiftning af Lasse Vigen, og søndag var Vigen endda tilbage i startopstillingen, da Brøndby gæstede Haderslev. Det glæder Niels Frederiksen at have Vigen tilbage i kampform, for han har meget at bidrage med. - Han gjorde det fint. Han bidrog med noget dynamik derinde, han vandt en masse bolde og tog en masse dueller, og var også fin med bolden fremadrettet. Jeg synes, han gav en god balance inde på den centrale midt i den periode, han kunne holde til at spille. Jeg synes, han leverer en god præstation i dag, sagde Niels Frederiksen efter kampen i Haderslev til 3point.dk. Lasse Vigen og resten af Brøndby-truppen skal i aktion igen på søndag, når FCK gæster Brøndby Stadion.