Brøndby træner dødbolde hjemmefra: Teoretisk kan man lave en masse
Brøndby-spillerne har brugt store dele af 2020 på at træne dødboldssituationer, og selvom spillerne nu skal blive hjemme, er det stadig et fokus for trænerteame

Brøndby-spillerne har brugt store dele af 2020 på at træne dødboldssituationer, og selvom spillerne nu skal blive hjemme, er det stadig et fokus for trænerteamet, som gør hvad de kan for at fortsætte udviklingen. FOTO: Teis Markfoged Tidligere på foråret bedyrede Brøndbys assistenttræner, Martin Retov, at Brøndby skulle være bedre på dødbolde. Det gav pote mod FC Nordsjælland i holdets sidste kamp inden den ufrivillige Superligapause. Her steg Andreas Maxsø til vejrs og headede en hjørnesparksbold på tværs, som Anis Slimane kunne pande i nettet. Brøndbys tredje dødboldsscoring i foråret, men den første, der kom efter en 100% vellykket situation. - Man kan sige, at strukturelt så var den lige i skabet, i forhold til at vi gerne ville ramme det bagerste område, hvor vi synes, vi kunne få plads, og så heade den på tværs. Det er jeg selvfølgelig glad for at vi lykkedes med, siger en tilfreds Martin Retov, som har været manden bag størstedelen af holdets dødboldstræning, til 3point.dk. Retov kunne dog ikke selv være til stede på stadion, da han var ramt af karantæne grundet coronavirus. Den er han ude af nu, men til gengæld er Superligaen lukket ned for at begrænse smittefaren. Det skal dog ikke stoppe Retov i fortsat at udvikle på holdets dødbolde, så de står knivskarpt, når bolden ruller igen. - Teoretisk kan man lave en masse, vi kigger på modstandere og analysere modstandere, men analyserer også på vores egne dødboldssituationer. Det har jeg jo haft rigeligt tid til i de ti dage der gik, inden de andre også blev sendt hjem, men omvendt har det også kun været Nordsjælland-kampen, jeg ikke kunne deltage i, så jeg er ikke gået glip af så meget. Men man må jo få det bedste ud af situationen, når den nu er, som den er. Du kan læse mere om, hvordan selvtræningen i Brøndby IF foregår, i dette interview.