Brøndby træder ind i Europa til august
Som pokalvinder skal Brøndby IF forsøge at kvalificere sig til UEFA Europa League. I hvilken runde træder Brøndby ind? Hvornår er der lodtrækning? Hvem kan de b

Som pokalvinder skal Brøndby IF forsøge at kvalificere sig til UEFA Europa League. I hvilken runde træder Brøndby ind? Hvornår er der lodtrækning? Hvem kan de blå/gule fra Vestegnen trække? Spørgsmålene er mange, og 3point.dk forsøger at give svarene. Som pokalvinder træder Brøndby IF ind i 3. kvalifikationsrunde til UEFA Europa League, som spilles torsdag den 9. august med returopgør torsdag den 16. august. De blå/gule fra Vestegnen vil med sikkerhed ikke være blandt de 26 seedede hold. Der er lodtrækning mandag den 23. juli. I skrivende stund kan der ikke sættes navne på alle deltagere i kvalifikationen, men det står fast at klubber som Zenit St. Petersburg, Olympiakos Piraeus, Sporting Braga, AA Gent, Feyenoord, Rapid Wien og NK Rijeka vil være seedet i 3. kvalifikationsrunde. Fra denne sæson spilles der en forrunde inden de fire kvalifikationsrunder inden gruppespillet. Desuden rykkes samtlige tabere fra UEFA Champions League-kvalifikationen over i Europa League, hvor de har deres egen såkaldte rute fra 2. kvalifikationsrunde og frem til gruppespillet. 3point.dk vil naturligvis følge udviklingen tæt hele vejen efterhånden som flere ting falder på plads.