3POINT
Nyheder14. jun. 2017

Brøndby tester 19-årig slovak

Brøndby tester i de kommende dage den 19-årige slovak Filip Blazek, som er defensiv midtbanespiller. Brøndby-truppen - altså den del, der ikke er på landsholdst

3point person
3point.dk14. jun. 2017

Brøndby tester i de kommende dage den 19-årige slovak Filip Blazek, som er defensiv midtbanespiller. Brøndby-truppen - altså den del, der ikke er på landsholdstjeneste - er i dag mødt ind til første træning efter sommerferien. Heriblandt er den 19-årige slovak Filip Blazek, som i de kommende dage skal prøvetræne i klubben. Blazek spiller på den defensive midtbane i en 6’er position og har kontrakt med FK Senica i den bedste slovakiske liga. - Vi har set Filip spille et par kampe og kan se, at han har potentiale, men vores aggressive spillestil kræver meget, så vi vil gerne se ham i vores træningsmiljø. At man spiller godt i et traditionelt spilsystem betyder ikke, at man automatisk spiller godt i vores måde at praktisere fodbold på, siger Troels Bech til brondby.com. - Derfor vil vi gerne se især yngre spillere an i prøvetræninger, hvor vi kan få en fornemmelse af, om potentialet kan foldes yderligere ud hos os. Det gælder også med Filip. Han er en ung og talentfuld spiller, og nu skal de næste dages træninger så vise, om vi har en fremtid sammen. Brøndby har første træning efter sommerpausen i dag onsdag klokken 16.30.

Mest kommenterede nyheder